I dag er det d. 28. februar og det vil sige den sidste dag i den udfordring jeg gav mig selv. Jeg er sikker på at det på længere sigt er sjovt for mig selv at sidde og kigge tilbage på hvad jeg lavede i netop denne måned :)
I weekenden var jeg en tur i Viborg og togturen fredag skulle vise sig at blive en større udfordring end jeg lige havde forventet. Udover at jeg var en smule bekymret over min finger og havde mistanke om at jeg måske skulle på skadestuen (en anden historie, der bliver uddybet lidt senere). Toget fra Kliplev til Kolding var ca. et kvater forsinket da vi nåede Kolding. "Fair nok" tænkte jeg, jeg skulle jo alligevel vente en halv time i Kolding, så det gik nok. Jeg skal med toget videre til Vejle, og det er så også forsinket i ca. 10 minutter. Da jeg når Vejle er jeg ret sulten og finder noget mad. På tavlen med tog-afgange ser jeg så at mit tog mod Herning bare bliver mere og mere forsinket som tiden går, og det ender med at udover de 40 minutter jeg skulle vente hvis toget ikke bliver forsinket bliver til ca. halvanden time. Jeg ringer så til DSB og spørger om der ikke er en alternativ rute til Herning, da jeg ligesom har noget jeg skal nå. Manden svarer at jeg skal med et tog kort tid efter og det løber jeg op og tager. I dette tog er meningen at jeg skal skifte i Skanderborg, men undervejs snakker jeg med en masse mennesker og finder ud af at det vidst er bedre bare at tage direkte til Viborg i stedet for at mellemlande i Herning og Karup (jeg skulle lige hente noget hjemme ved far). Jeg får lov til at blive siddende i toget til vi når Århus og tager derefter toget til Viborg, hvor jeg skal til indflytterfest. Det var en vild tur med mange telefon-samtaler, men jeg nåede det jeg skulle og kom endda meget tidligere end forventet. Jeg sender min billet ind til DSB snarest muligt, for jeg håber på at jeg kan få noget af den refunderet pga. forsinkelsen.
Men jeg var til en fantastisk hyggelig indflytterfest fredag aften som først endte omkring kl. 5. Jeg sov hjemme ved Signe og vi skulle tidligt op lørdag morgen, hvor vi skulle til grupperådsmøde og 100 års jubilæum, så det var to meget trætte piger der blev vækket kl 07.30 og vi havde ret travlt. Men vi nåede det hele og det var en super hyggelig dag. Jeg så film sammen med de børn der var taget med til grupperådsmøde (og Jonathan). Vi så "Far til 4 og ulveungerne". Efter filmen var vi på et lille løb, for at fejre at det i år er 100 år siden den første spejdergruppe i Viborg blev startet. Det var ret hyggeligt.
Da vi kom hjem til Signe gik vi begge to ret kolde på sofaen, men det var nu meget rart :) Om aftenen kom et par stykker fra klanen på besøg og vi tog også et smut i byen :) Vi skulle jo sige farvel til Martin (som er taget ud og rejse i dag) med manér.
Endnu en gang kom vi ret trætte hjem kl. sent om natten, men det var en super hyggelig aften og vi kunne sove lidt længere om søndagen.
Søndag tog vi til KODSS evaluering i Struer og selvom vi ikke var særlig mange fik vi evalueret og snakket om fremtiden for KODSS.
Da jeg skulle hjem igen fik jeg det halv dårligt, men jeg skulle jo hjem. Jeg synes det var en rigtig lang tur hjem, dog uden de vilde forsinkelser men med masser af ventetid. Da jeg langt om længe når til Kliplev får jeg af vide at jeg skal gå hjem, da bilen er taget med chefen hjem. Det var ikke særlig fedt, for nu havde jeg det endnu dårligere, og jeg havde ikke rigtig noget lys med (TAK LEGOMANDS-LYGTE) og jeg skulle krydse henover der hvor de er ved at bygge en motorvej. Ikke en særlig god hjemtur.
Tilbage til min finger: I fredags satte jeg lamper op i den færdig-malede sovesal og jeg havde ikke lige tænkt over at jeg skulle huske at slukke for strømmen inden jeg gik i gang. Da en drilsk kontakt krævede ekstra kræfter fra min side og fik jeg sat min lillefinger ind i den, hvilket resulterede i at jeg fik et godt rap over nallerne som jeg kunne mærke helt op i min overarm. Men vi var ret presset med tiden, så jeg tænkte ikke videre over det lige på det tidspunkt, men da jeg senere får kigget på min finger har jeg faktisk et par små vabler (på størrelse med krummer) og er lidt bekymret. Jeg har en kammerat der er ved at læse til elektriker og ham snakkede jeg lidt med om det, og det gjorde mig lidt bekymret at han var bekymret. Jeg ringer derfor til far og snakker med ham om det, men han mener heldigvis ikke der er nogen grund til at tage på skadestuen, så jeg slipper med skrækken. Men det var nu ikke særlig sjovt og fra nu af husker jeg altid at slukke for strømmen når jeg leger med "åbne" kontakter (dem der mangler fronten).
Jeg har i dag været syg men noget influenza-agtigt, men jeg har fået pakket min taske til min kommende ferie. Først er jeg et døgns tid i Aalborg, derefter ca. 3 dage i Århus og til sidst weekend på Sjælland. Jeg glæder mig rigtig rigtig meget til at se en hel masse mennesker, opleve en hel masse ting og ikke mindst komme til Åbent Hus på Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus.
Så dagen i morgen kan kun gå for langsomt, så jeg kan komme afsted mod første destination.
Men det var vidst det lange indlæg jeg lovede og det sidste i et stykke tid. Jeg vil nu nyde min ferie og ikke tænke på at skulle blogge hver dag. Jeg har i denne blog-udofordrings-tid lært at det er nu meget hyggeligt at skrive blog og jeg vil helt klart gøre det oftere end jeg gjorde før.
Men I må hygge jer derude og have en fantastisk uge.
KRAM Line
mandag den 28. februar 2011
søndag den 27. februar 2011
Dag 27
Sikke en dag!
Jeg lover at jeg i morgen skriver et langt indlæg men jeg vil i seng og sove nu...
Kram Line
Jeg lover at jeg i morgen skriver et langt indlæg men jeg vil i seng og sove nu...
Kram Line
lørdag den 26. februar 2011
Dag 26
Træthed, grupperådsmøde, 100 års jubilæum, træthed, hotdogs og rød sodavand, putte på sofa, træthed og hygge i aften med skønne mennesker.
Det var de ord der beskriver min dag allerbedst :)
Det var de ord der beskriver min dag allerbedst :)
fredag den 25. februar 2011
Dag 25
Vildt forvirrende togrejse - forklaring følger... Dette indlæg er forresten skrevet fra min mobil :) længe leve internet på mobilen, så jeg kan overholde min udfordring :)
torsdag den 24. februar 2011
Dag 24 - Musik...
... lyder SÅ meget bedre i rigtige højtalere. Derfor er jeg utrolig glad for at jeg har flyttet mine højtalere ned på kommoden i går under min oprydning (hvor mit værelse i øvrigt blev rigtig fint) :)
Tasken til weekenden står pakket, togbilletten er købt og tøjet ligget klar - nu skal en arbejdsdag bare overståes så jeg kan komme afsted til Viborg :)
Dagens sure opstød:
Der gik rødvin i den for drengene i aften, da vi havde besøg af en tidligere kollega. Der blev spildt et glas rødvin på gulvet og ikke tørret ordentligt op efter det. Hvilket nu betyder der er rødvin på ret meget gulv og der blev proklameret at der ikke bliver gjort rent før i morgen. Hmm.. Måske jeg er sippet men jeg synes det er ulækkert og det lugter..
KRAM Line
onsdag den 23. februar 2011
Dag 23 - så er det officielt!
Ja jeg er også blevet godt træt af alt den sne og is! Det er vådt, koldt og træls og forhindrer en hel masse fede udendørs aktiviteter som vejret i øvrigt opfordrer til.. Hmm.. I følge Marina skulle foråret være kommet allerede i Januar (måske det er sådan i Tyskland?) så nu har vi altså bestemt at det kommer i næste uge! Ellers må vi ringe til DMI og klage!
Er der overhovedet nogen der læser med i min blog? Smid gerne en kommentar eller hilsen :)
KRAM Line
tirsdag den 22. februar 2011
Dag 22 - tænkedag
I dag har Baden Powell og hans kone fødselsdag og det fejrer alle spejdere verden rundt med tænkedag. På korpsrådsmødet i november var der en sej gut der stillede sig op og foreslog at alle spejdere tog deres tørklæde på i skole og på arbejde netop i dag.
Da jeg går med mit Stevninghus-tørklæde til hverdag, tog jeg i dag mit Waingunga-tørklæde på og følte mig på en eller anden måde lidt mere spejder. Jeg havde overvejet min uniform, men da jeg vidste jeg skulle male i dag, ville den alligevel ryge af og så blev den pænt hængende i skabet. Den kommer dog på i weekenden hvor jeg skal til Viborg og lege spejder og feste lidt :) Ihh hvor jeg glæder mig!
I dag har vi startet med at male med blåt på sovesalen og det bliver super flot! (Der skal nok komme billeder af det færdige resultat, når vi komme så langt)
I morgen har jeg en del små ting jeg skal have styr på. Det bliver rart at få dem ud af verden :)
Men nu vil jeg tage konsekvensen af min morfar og få ryddet lidt op (jeg sov = jeg fik ikke ryddet op i eftermiddags og jeg har alt for meget energi nu)
Kram Line
mandag den 21. februar 2011
søndag den 20. februar 2011
BONUS
Jeg ønsker mig disse bukser: http://www.fjallraven.dk/produkte/Bukser/Pak5-G-1000-Trousers
Rigtig meget faktisk :D
De her er også ret fede og der får jeg endda rabat: http://www.spejdersport.dk/patagonia-rock-guide-pant-herre.aspx
Hmm.. Og så sidder og syer lapper på mine ellers meget udslidte almindelige bukser fordi jeg bruger alle mine penge på grej i stedet for tøj.. Hovsa :P
PS. Jeg ved godt det er herremodeller begge to, men de fåes ikke i damemodeller og så er de forhåbentlig ikke lige så højtaljede som mine nuværende fjällräven :)
Dag 20 - Fantastisk vejr og gåtur
Jeg har været ude og gå en dejlig lang tur i dag bl.a. ned forbi søen! WOW jeg elsker det sted!! Det er en fantastisk følelse bare at sidde og kigge ud over søen i bidende kulde :) Den friske luft går lige til hjernen og giver et rigtig godt "kick". Så selvom løbeturene er lagt på hylden mens sneen er her, kan en god gå-tur godt give samme effekt! :D
Dog valgte jeg en "smut"-vej som i mit hoved var kortere, men det var ikke hurtigere. En tur ud over en mark fuld af sne er ret så hård! :P
Jeg glæder mig nu altså til at det bliver forår og man kan sove i shelter (uden at dø af kulde), lave mad på trangia og varme sig ved et lejrbål!
Jeg glæder mig også til en weekend i Viborg i næste weekend :D
KRAM Line
lørdag den 19. februar 2011
fredag den 18. februar 2011
Dag 18 - weekend - allerede/endelig!
Den her uge er både gået vildt stærkt og langsomt.. Lidt mærkeligt, men sådan er tiden bare indrettet hernede. Egentlig meget mærkeligt, men det er nu rart nok engang i mellem.
Men det er fredag og det betyder weekend! Men jeg keder mig allerede.. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal give mig til.. Men jeg finder nok på noget :)
GOD WEEKEND TIL FOLKET!
torsdag den 17. februar 2011
Dag 17 - maling og nye sokker
Still going strong with the painting... Og sikke træt i hovedet man bliver af det.. Jeg går helt sikkert tidligt i seng i aften!
Og så har jeg i dag modtaget et par nye hjemmestrikkede uld-sokker fra mormor i dag. Dem er jeg godt nok glad for!
Ellers ikke så meget nyt fra sydens sol (og sne!).
onsdag den 16. februar 2011
Dag 16 - med besøg
Jeg har haft den dejligste dag :D Signe har været på besøg og det var bare så hyggeligt! :D
Malere bliver vi nok aldrig, men jeg håber da at resultatet bliver fint alligevel :) Vi har malet lidt på en sovesal i dag, men vi blev slet ikke færdige.. Så der ligger lidt malerarbejde forude, men det er nu meget hyggeligt :)
Marina er i dag taget på ferie til Belgien og kommer tilbage igen på tirsdag. Så jeg er ene pige i "hønsegården". Det skal nu nok blive interessant (lidt ironisk er man vel altid ;) )
Jeg glæder mig til at jeg (forhåbentlig) skal sove længe på lørdag :) Det trænger jeg altså til :) uden vækkeur eller noget! Men nu må vi se om gæsterne fra Journalisthøjskolen mener det samme ;)
KRAM Line
tirsdag den 15. februar 2011
Dag 15 - fantastisk
Det er altså bare fantastisk at det nu er lyst til kl. 17.30! :D
OG at der er kommet en masse sne igen :) Det er altså bare lidt hyggeligt :)
Jeg er glad og jeg ved ikke hvorfor, men det er dejligt :D
En hurtig melding fra en ellers knap så travl tirsdag aften :)
KRAM
mandag den 14. februar 2011
Dag 14
Valentins dag - men det gider jeg ikke i år, da jeg ikke har nogen at fejre det med!
Marts - KOM NU!!! Ikke fordi jeg synes det er træls med vinter. Tror vidst jeg er en af de eneste der synes det er lidt hyggeligt med lidt sne. Blæsten er rar at komme ud og gå i :) Man bliver så dejlig klar i hovedet af den friske luft :) Men jeg er jo heller ikke generet af sne og vintervejr på samme måde som folk der skal ud i trafikken og færdes ;) Marts må egentlig bare gerne komme nu, så jeg kan komme ud på min Danmarks turne, der indebærer et besøg i Aalborg, et i Århus og så et smut til Sjælland :) Det skal nok blive godt! :D
Uoverskuelig uge(r) - Ja jeg skal arbejde i weekenden, så der bliver ikke tid til særlig meget sjov og afslapning, og 12 dage med arbejde i streg er altså lidt hårdt :) Heldigvis skal jeg et smut til Viborg i næste uge og det GLÆDER jeg mig til! :D
Men nu vil jeg gå i gang med lidt KODSS-regnskab :)
Hyg jer derude! Og smil til verden, så smiler den tilbage til dig :D
KRAM
søndag den 13. februar 2011
Dag 13
Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive om weekenden, men det føler jeg ikke for alligevel.
Jeg har fået ryddet op i mit klædeskab og fundet ud af at jeg mangler følgende tøj:
- Addidas shorts - sorte - jeg tror det er str. S
- En sort cardigan - sidst set til enten julefrokosten med divisionen eller til kobberbrylluppet i december
- Mine hjemmestrikkede mormor-uldsokker. De er orange, pink og røde og jeg savner dem MEGET!
Skriv endelig hvis du har noget af ovenstående (eller måske noget andet ;))
Kram Line
lørdag den 12. februar 2011
Dag 12
Jeg har forårsfornemmelser og er nyklippet :)
Jeg blev forresten færdig med de 176 poser af stof i går! Det var rart!
fredag den 11. februar 2011
Dag 11 - tidligt eller sent
Ja klokken er jo mange, men jeg kan ikke rigtig sove, så jeg tænkte at jeg lige kunne få "overstået" dagens blog-indlæg. Denne gang er det et forbud til mig selv som jeg håber jeg kan holde.
Nu har jeg flere gange set CPH Lufthavnen på Sputnik og hver gang får jeg tårer i øjnene. Enten fordi der er noget med soldater der tager afsted eller kommer hjem fra krig, og i dag var det så en pige der kom hjem fra en 5 mdr's rejse. Det er der lidt for mange følelser i for mig.
Så selvom jeg synes programmet er rigtig spændende, vil jeg nu holde en pause..
Æv for tudeprinsessen, som jeg ellers har benægtet var i mig. Hvad skete der da jeg kom i 3.g? Det var der det hele startede med at blive rørt over TV.. :P
Måske kommer der mere senere.
Godnat herfra.
torsdag den 10. februar 2011
Dag 10 - Sputnik er et hit!
Jeg har fået mig en ny ven :) Min ven hedder Sputnik og er TV2's nettv :) Efter jeg har set alt hvad der er værd at se på Viasat on Demand og Kanal 4's nettv er jeg vendt tilbage til Sputnik.
Jeg synes det er vildt rart at jeg kan se tv når jeg har lyst og jeg ikke behøver at gøre det sammen med andre :) Det er nu meget rart :)
Radio Viborg, min anden ven, har vidst reddet min dag i dag :) To gode sange kort tid efter hinanden og så sender Danmarks Største Eftermiddag i dag fra MIN bank :) Så kan det jo næsten ikke blive meget bedre :)
Jeg har gang i et vildt projekt (og nej.. det er IKKE at sy poser!), men det kan I høre meget mere om når jeg ved om det bliver til noget eller ej :D
Regnvejrskrammer fra mig til jer ! :D
onsdag den 9. februar 2011
Dag 9 - en glædelig nyhed
JA!
Vi (som i Signe, Mia, Ida og jeg) er i dag tilmeldt påskelejren! WOW jeg glæder mig!! :D
Hvis du gerne vil vide mere om påskelejren på Stevninghus så kan du læse mere her.
Det bliver uden tvivl en af de fedeste seniorture i meget lang tid :D
Så tag fat i din klan og få tilmeldt jer NU!! :D
tirsdag den 8. februar 2011
Dag 8 - en halv-god tirsdag
Jeg ønsker mig en hundehvalp! En lille gul labrador tæve :)
- I går sad jeg og så "Dyrenes helte" på Sputnik (TV2's nettv) og der var 3 små gule labber med. Nårrhh hvor var de altså bare søde! Så sådan én ønsker jeg mig altså. Det er brand- ærgeligt at jeg ikke må have hund hernede.
OG så tror jeg lige jeg har fundet ud af hvad mit GEÅ-projekt skal være :) Nu håber jeg bare chefen er med på den :) Det må jeg snakke med ham om i morgen.
Jeg har nu syet 134 poser, og de sidste 40 er klippet, så dem skal jeg "bare lige" sy.
Jeg var lige ude og gå en bette tur. Uhh hvor er det altså skønt at have naturen SÅ tæt på! Det kommer jeg helt sikkert til at savne når jeg flytter til en storby. Men jeg glæder mig til at det bliver forår, så skal det nydes fuldt ud. Jeg håber også at der er nogen det vil komme herned og nyde det sammen med mig :)
Jeg er vildt træt i dag, men ingen morfar i dag! Jeg kunne slet ikke sove i aftes så det resulterede i en nattesøvn på kun 5½ time og det er ikke nok til mig. Så dagens udfordring bliver at holde mig vågen og få lavet lidt fysik også - og så tidligt i seng.
Ja alt i alt en halv-god tirsdag herfra.
mandag den 7. februar 2011
Dag 7 - en drøm
I dag var en doven dag på arbejdet, og der skete ikke det vilde andet end at jeg har syet lidt igen (surprice!). Jeg fik lige talt alle de poser der er helt færdige og der er nu 115 styk! Det er mange! Og jeg mangler stadig omkring 60.. Men Radio Viborg er min ven, så det skal nok gå!
Efter arbejde sad jeg lige lidt med computeren og jeg kunne næsten ikke holde mig vågen. Jeg besluttede mig derfor liiiige at kravle under dynen i en times tid. Som altid når jeg sover til middag blev det lidt mere end en time, men det var nu meget rart alligevel. Jeg drømte dog noget meget mærkeligt og det er egentlig det jeg vil fortælle om i dagens blogindlæg:
Jeg var i zoologisk have med min mor, søster og nogle andre mennesker som jeg kendte. Vi skulle se noget konkurrence mellem elefanterne, løverne og strudserne. Først var vi inde ved elefanterne og der var en sød lille babyelefant der var meget kontakt-søgende, men jeg havde ikke lige tid for vi skulle jo ud og se konkurrencen (jeg kan ikke huske hvad den gik ud på). Vi skulle åbenbart bage nogle boller og stå i et hus midt inde i løveindhegningen, og det var fint, for de var tamme som klappelapperne (hundene) derhjemme. Strudserne vandt, løverne kom på anden-pladsen og elefanterne kom på tredjepladsen og præmieoverrækkelsen foregik på kæmpe podier lavet af halmballer. Jeg løber så ud af det lille hus vi har midt i løveindhegningen for at klappe af strudsene for det var meget flot de havde vundet (de er jo ikke særlig kloge), men pludselig kommer den kæmpe hanløve løbende hen mod mig, og de ligner han vil æde mig lige på stedet. Mor får råbt inde fra huset at jeg bare skal stå helt stille. Det gør jeg og han når at dreje af inden han kommer hen til mig. Han lunter derefter tilbage til de andre løver og jeg går meget chokeret ind i huset. Mor kan ikke forstå hvorfor jeg er så chokeret, men der var jo lige en han-løve der var ved at æde mig foran et kæmpe publikum. Jeg er lidt i chok over mors reaktion, men jeg vågner og står op og går i gang med at lave pølsehorn. Håber det var til at forstå.. :)
Min krop har det forresten bedre i dag, bare rolig alle sammen! :P
Kram Line
søndag den 6. februar 2011
Dag 6 - regnvejrs søndag
Lige nu slår regnen ind mod mit vindue. Der er lidt koldt på værelset. Mine tæer er kolde, men det er jo ikke noget nyt. Weekenden lakker mod enden og jeg kunne nu egentlig godt bruge en fridag mere, men kan man ikke altid det? Influenzaen raser ude i landet. Jeg ved ikke om min krop prøver at have sympati med alle de ramte. Den kan i hvert fald ikke finde ud af om den vil være syg eller ej, hvilket resulterer i at jeg ikke er på toppen og ikke har været det længe. Vitaminer er der mange der siger - jeg skal nok prøve at huske det.
Jeg vil bare lige sige at det er altså mega hyggeligt at få breve hernede, både store og små.
Lidt tanker herfra...
Kram Line som at der savner hendes klan og andre spejdervenner ualmindelig meget for tiden..
Dag 5 - lørdag
Dette indlæg er "lovligt" :P
Jeg serverede i går til en 60 års fødselsdag, og det var nu meget hyggeligt. Men det var også lidt hårdt og jeg kan godt mærke jeg ikke er rutineret i den branche endnu... Men det kommer vel med tiden :)
Påskelejr på Stevninghus er forresten blevet oprettet inde på facebook og jeg synes da bare lige at alle seniorer skal melde sig til. Det bliver helt sikkert en hyggelig lejr! :)
Dag 4 - fredag
Så meget for min egne regler.. Men hey, regler er til for at blive brudt, og jeg har haft et par ting at se til, så det der med at sidde ved computeren har ikke lige været det jeg har gjort i..
Men en super hyggelig weekend!
torsdag den 3. februar 2011
Dag 3
Der er ikke det vilde at berette fra det sønderjydske i dag..
Har prøvet at finde en sang som jeg kunne dele med jer, men jeg har ikke rigtig kunne finde en der passer til mit humør i dag.
I morgen er det fredag, og så skal jeg holde weekend..
Hyg jer derude!
onsdag den 2. februar 2011
Dag 2 i udfordringen
I dag d. 2. februar har jeg været præcis 6 mdr. på Stevninghus.
6 mdr. med udfordringer, oplevelser, savn, hygge, kedsomhed, frustrationer, glæde, varme, kulde, lys, mørke, tårer og smil.
Ja... alt hvad der skal til før min bliver stærk indeni..
Gode dage ser jeg som en oplevelse - knap så gode dage ser jeg som en udfordring.
Har i dag været ude og løbe en tur i rigtig dårligt vejr og ikke så god tid, men jeg kom afsted og det er jo det vigtigste. Nu skal jeg bare ind i en rutine med at komme ud og løbe :) Det er jo så dejligt bagefter :)
Har eksperimenteret lidt i køkkenet i dag og lavet noget kylling med spinatfyld og kogt i noget boullion/æblejuice. Det smagte ret sjovt, men jeg tror noget salat ved siden af kan gøre underværker :P Det må jeg prøve til resterne i morgen.
Jeg har gang i et ret stort projekt på arbejdet. Jeg skal lave 140 poser til køkkengrej til patruljekasserne. Jeg har i forvejen lavet 46, så der i alt bliver omkring 185 stk. Det er mange! Jeg har i dag regnet ud at jeg kan lave omkring 5 i timen, efter de er klippet ud. Så der er lang vej til 140 :P og jeg ved godt hvad jeg skal lave den næste uges tid..
Det var alt for i dag på en kedelig og grå februar onsdag.. :)
Hov forresten TILLYKKE til Signe og Rasmus Toft der i går blev valgt som de nye klanledere i Klan De Knirkende Sko. Det bliver spændende :)
tirsdag den 1. februar 2011
Blog-udfordringen i februar
Jeg har givet mig selv en udfordring: Jeg skal skrive et blog-indlæg hver dag i februar måned. Jeg må højst springe én dag over, og skal så efterfølgende dag lave to indlæg :) Jeg har ikke tænkt over nogen speciel længde, eller noget bestemt indhold, bare alt mellem himmel og jord der kommer til mit hoved :)
Så her kommer det første indlæg:
Dagens optursliste:
1. Radio Viborg på netradio endelig fundet :D Go home Radio Mojn!
2. Mit værelse er næsten pænt og det er rart!
3. Havde en skøn weekend i Århus :)
4. Ingen planer for i aften!
5. Købte i går 5 kg kød, så nu skal jeg nok klare mig i februar (og marts...)
Dagens nedtursliste:
1. Brat opvågning i morges, da jeg stod og lagde vasketøj sammen ovre i Alhuset og pludselig ser at der ligger en død mus i musefælden.. AD!!
2. Sik-sak-saksen har slidt hul på to af mine fingre i dag :( Øv når jeg har 9 meter stof der stadig mangler at blive klippet i firkanter.
3. Fysik der ikke laver sig selv... -.-
KRAM Line <3
Abonner på:
Kommentarer (Atom)