tirsdag den 31. maj 2011

Bare lige et billede..


Ja det kan jo være svært at kende forskel på grøntsagerne...

mandag den 30. maj 2011

Fødselsdage og snart weekend :D


I går kendte jeg hele 5 mennesker og 1 hund der havde fødselsdag! :) Hold da fast :) Tillykke til dem alle, især min lille Frida hund som blev hele 4 år :D <3
Og ja, tænk engang.. Det er mandag og allerede snart weekend! Det er jo bare fantastisk! :D
Vejret er godt (det meste af tiden) og jeg glæder mig bare til at holde forlænget weekend OG ferie! Jeg har kun 6 arbejdsdage tilbage før jeg har FERIE i 2 uger!! :D
Jeg håber folket derude har det skønt og nyder at det snart er sommer!
Kram Line

torsdag den 26. maj 2011

Sol, smil og varme...

...det er lige præcis det min dag har været fyldt med :) Og det var tiltrængt!
Efter et par dage med trist humør og en dårlig stemning (jeg tænker lidt på Krummernes Jul her) blev det hele lige vendt i går. Jeg fik lov til at holde mig en fridag og det var lige hvad jeg trængte til! :)
Den blev udnyttet 110 %. Jeg sov utrolig længe (10.30 :-O), tog mig et bad, spiste morgenmad og tog bussen til Aabenraa. Her fik jeg købt en fin fødselsdagsgave til William :) Jeg tog hjem og derefter hoppede jeg på cyklen og cyklede til Gråsten (14 km væk). Jeg hjalp til et hyggeligt mikro-mini-møde med en masse dejlige spejderbørn og ledere :) Vi lavede alle sammen bål, så da spejderne var taget hjem blev en pose skumfiduser listet frem fra gemmerne og så sad vi hyggede lidt med dem, mens juniorne (som holdt møde efter os) også lavede bål. Vi (som i mig og to af lederne) cyklede ned og fik en pizza og herefter hjem til den ene af dem. Her blev jeg samlet op af Lars, som var så rar at komme i sin bil :)
Det var bare den perfekte fridag! Og jeg glæder mig allerede til at komme ud og lege i Gråsten igen på lørdag. Det er helt ubeskrivelig dejligt at have fået lidt netværk hernede og det skal udnyttes den sidste tid jeg er hernede! :) Så nu må jeg hellere se at få min cykelkondi tilbage (hvis den nogensinde har været der ;-) ) så de 14 km til Gråsten ikke virker så uoverskuelige :)
Mus-lejren gik i øvrigt rigtig godt! :) Det var super hyggeligt, dejligt vejr, søde spejdere og ledere og tiden gik voldsomt hurtigt! Det kan man vidst ikke klage over :)

Så vil jeg gerne lige ønske min farmor en god tur til Spanien :) Jeg er slet ikke misundelig ;)

Forresten skal man ikke putte sin telefon ned i den samme lomme som man også har sandpapir i! Skærmen bliver ret så ridset af det :P

KRAM Line

onsdag den 18. maj 2011

Et "lille" pip fra mig

Ja det er da vidst ved at være et stykke tid siden jeg sidst har fået skrevet noget, men som man siger: "intet nyt er godt nyt". Der er ikke sket det vilde (synes jeg i hvert fald selv) men jeg vil da lige ridse det op i punkter (det er nok mest weekenderne det kommer til at omhandle, da det er her der sker noget i mit liv ;) )
  • 8.-10. april var jeg på laboratorieweekend med mit fysik-kursus i Odense. Alle øvelserne i pensum blev lavet og jeg fik et indtryk af hvor jeg ligger sådan fagligt. Mit indtryk er at jeg nok skal bestå. Jeg boede hos søde Christine og vi hyggede os når jeg havde fri.
  • Så blev det påskeferie for nogen, mens andre måtte arbejde. Jeg arbejdede den første weekend i skolernes påskeferie, men det var nu meget stille og roligt. De tre dage før påske blev også arbejdet væk, men sådan er det vel at være ude på arbejdsmarkedet ;) (jeg glæder mig nu lidt til næste år, for så har jeg forhåbentligt fri ligesom alle de andre børn)
  • Påskedagene blev brugt på PÅSKELEJR! :D Det var ubeskrivelig godt, med masser af hygge, slacking for vildt, mere hygge, dejlige mennesker og godt vejr! Det bliver ikke bedre og jeg skal helt klart også med næste år!
  • Så blev det d. 29. april og tid til 2. forweekend med min verdensjamboree trop. Turen blev afholdt i Viborg og jeg så mit snit til at holde en fridag om fredagen og kom til Karup allerede om torsdagen. Fredagen blev brugt på tandlæge-besøg, frisør-besøg, engelsk bryllup, shoppetur med mor og moster, spise hos den anden moster og så på tur. Det var lidt en stressende fridag, men super hyggelig!
  • Forweekenden gik rigtig godt og på vej hjem tog jeg lige et smut i Spejdersport i Århus sammen med Rolle. Der var spejdernes dag, så de havde åbent om søndagen. Super lækkert og jeg blev nyt bestik og et nyt liggeunderlag rigere.
  • Så nåede vi ind i Maj og d. 5. maj flyttede en ny beboer ind i huset. Han hedder Moritz, han er 19 år og kommer fra Tyskland. Han virker super flink, så det skal nok blive godt. På en måde en ny start, men han passer rigtig godt ind i fællesskabet og er altid glad. Lige nu bor vi 6 mennesker i huset og man kan altså godt mærke springet fra at bo 5 til at bo 6. Måske fordi vi andre 5 har boet sammen så længe og kender hinanden ret godt efterhånden.
  • D. 7. maj tog jeg til spejdernes lejr møde i Middelfart. Det var nu egentlig et ok møde, men det satte lidt nogle tanker i gang, og dem skal jeg lige arbejde lidt videre med.
  • Om eftermiddagen samme dag tog jeg videre til Århus, hjem til Rolle. Jonathan, Christian, Rolle og jeg skulle en tur i byen og det var super hyggeligt! En rigtig vellykket bytur (tømmermændene var i hvert fald ikke så slemme om søndagen ;) ).
  • Fredag d. 13. (UHH!!) blev det tid til årets divisionsturnering. I år var det på Trevæld Spejdercenter. En rigtig hyggelig tur med et gladeligt gensyn med nogle dejlige seniorer og bygning af en super flot, stor og overdrevet sej lejrplads. Vejret kunne have været bedre, men man kan jo ikke vinde hver gang..
  • Dagene op til divi (tors og fre) var der gæster på centeret der skulle have vikinge-aktiviteter. Det havde jeg brugt rigtig meget tid på at planlægge, og det gik rigtig godt. Børnene synes det var sejt og vi hyggede os også :)
  • Torsdag d. 12. maj (der var ingen der havde lovet det blev kronologisk :P) var jeg til klanmøde hos klanen i Gråsten. Det var super hyggeligt og nogle herlige gutter, som jeg helt klart skal besøge et par gange mere inden jeg flytter. Måske havde venligheden noget at gøre med at jeg havde bagt muffins og taget med, men man skal vel gøre et godt indtryk ;)
  • Denne uge har indtil videre gået med at arbejde og være træt. Den divisionsturnering har taget hårdt på mig, men det har den gjort altid, lige siden jeg var lille mikrospejder, så hvorfor skulle det ændre sig bare fordi jeg er ved at blive gammel ;)
  • I den kommende weekend er der MUS-lejr her på Stevninghus. Det er en lejr for alle mikro-mini spejdere og der er omkring 130 tilmeldt, så det skal nok blive godt. Jeg har tilkaldevagten, men jeg skal over og lege med. Det skal nok blive hyggeligt! :)
Jeg har også snart ferie. Uge 24 og 25 holder jeg læse/sommerferie. Jeg tager til Karup, hjem til far. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Derudover har jeg det ret mærkeligt med at d. 21. maj er det et helt år siden jeg havde sidste skoledag. Det er jo gået helt vildt stærkt! Jeg savner alle de dejlige mennesker fra gymnasiet meget! Jeg savner hverdagen og lejligheden og Viborg hver eneste dag. Jeg ved godt "life goes on", men jeg forstår ikke hvorfor man skal stoppe noget man havde det så godt med. Omvendt så synes jeg det har været rart med et år fri. Jeg savner bare "det gamle" enormt meget, og d. 21. maj er lidt en milepæl. Jeg er slet ikke klar til at andre skal være studenter. Det var så specielt og magisk at jeg slet ikke har lyst til at andre skal opleve det. Det lyder lidt ondt, men det er bare sådan jeg har det indeni. Det er ikke fordi jeg under andre den oplevelse, men jeg er bare ikke klar til at det er mig der skal sige "dengang jeg blev student i 2010.." Det lyder lidt mærkeligt, men ja.. Det er sådan lidt svært at forklare.
MEN jeg glæder mig over giga koluenormt meget til at jeg skal videre i mit liv med et (forhåbentlig) spændende studie. Jeg har snakket med ingeniørhøjskolen i Århus og de mener der er en god chance for at jeg kommer ind, selvom der er begrænset optag. De kan selvfølgelig ikke love noget, men jeg håber inderligt at jeg kommer ind der!
Der var en hel masse ting jeg gerne ville skrive og fortælle om, men jeg kan ikke lige komme på dem nu. Måske det er på tide at komme i seng og sove?
Ha det godt derude og smid gerne en kommentar så jeg kan se I har været her :) (Du må altså snart lære det Farmor ;) )
KRAM Line