tirsdag den 14. december 2010

Så er det snart jul! :)

Ja sikke tiden flyver afsted når man har det sjovt :)
Siden sidste indlæg er der sket en masse... Lungebetændelsen er væk, og UFO'en er her endnu..
Jeg har fået lov til at flytte værelse så nu bor jeg nede i den anden ende af huset sammen med alle de andre, og det lyder sikkert underligt, men det giver meget mere ro i mit hoved :) Jeg kan mærke på mig selv at jeg er meget mere glad og det er jo en god ting :)
Jeg er også startet med at lave min egen mad, så jeg er hoppet ud af den fælles madordning. Det er der en del grunde til, men alt i alt så kører det bedre med min mad nu :)
Ja det er da vidst et rigtig positivt indlæg herfra, men det har jeg også trængt til! :D
De sidste 5 weekender har jeg været i midtjylland og lavet et par forskellige ting. 5 super gode weekender med skønne mennesker.
Næste weekend skal jeg bare være her på centeret og slappe af, se håndbold, se film og bare hygge med de andre for sidste gang i år. Jeg glæder mig rigtig meget til en hyggelig familiejul på Sjælland og traditionen tro er der også en julefrokost d. 26. :) Det glæder jeg mig også til.
Resten af juleferien skal gå med hygge med venner og familie.
Nytårsaften holder jeg i år hos Jesper fra klanen, med en masse skønne mennesker. Der skal siges farvel til 2010 med manér og siges goddag til 2011 i godt selskab!
2010 har været et vildt år i mit liv, og jeg vil kigge tilbage på det med glæde! En stor tak til alle der har været en del af et kanon godt år i mit liv. Jeg glæder mig til at starte nye eventyr med jer alle i 2011!
Et lille stemningsbillede fra et snedækket Stevninghus:

En af de nærmeste dage skal jeg nok lægge et par billeder op af mit nye og julepyntede værelse! :D

Ha' det godt alle sammen!
Julekrammer fra Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar