tirsdag den 20. december 2011

Mål for 2012 - en god gerning

Efter flere gange at have set indslag i tv, om fattige familier som modtager julehjælp, har jeg besluttet mig for at næste år vil jeg også være sådan en frivillig som pakker og deler julehjælp ud. Her tænker jeg på julehjælp, som fx dagligvarer til julemaden og hjælp til at købe julegaver.

Bare tanken om at gøre julen helt speciel for familier og især børn, gør mig glad indeni, og jeg glæder mig allerede til at jeg også kan gøre en forskel!

Et juleglad indlæg i eksamenslæsningen :-)

onsdag den 7. december 2011

Jeg lever stadig!..

...Bare rolig :-)

Lige for tiden har jeg bare ikke vildt meget tid til at skrive i min blog. Men jeg kan da lige fortælle lidt om de projekter jeg har gang i:

- Spejdernes lejr 2012: Jeg er kontaktperson for nogle Frie Aktiviteter, så der bliver skrevet en hel masse mails :-)

- MUS-lejr 2012: Jeg er lejr-ansvarlig sammen med en anden og der er fuld gang i udtænkning af fede Rasmus Klump aktiviteter. Så hvis du har nogle gode idéer til aktiviteter, der involverer Rasmus Klump og som kunne være fede for spejdere i alderen 6-10 år, hører jeg gerne fra dig ;-) Min plan er at jeg skal lave en masse research når jeg skal holde min juleferie/vinterferie i januar.

- Jeg sidder stadig i divisionsledelsen, hvor planlægningen af divisionsturnering og minitræf ligger lige rundt om hjørnet.

- Og så er en af mine drømme gået i opfyldelse! : Jeg er kommet med i et kursus-team!! :D Så i uge 27 skal jeg lave Roland 1, som er et KFUM-kursus for tropspejdere.

- Lige i øjeblikket planlægger jeg også ULK-gensyn, som skal afholdes i næste uge i Odense. Det glæder jeg mig utrolig meget til!


- Nårh ja... Jeg studerer jo også ;-) Jeg skal til eksamen d. 21. dec, 4. januar og igen d. 17. januar :-) Men så har jeg heldigvis ferie helt frem til februar. Det skal nok blive godt! Jeg har ca. ingen planer og umiddelbart har jeg heller ikke tænkt mig at lave nogle planer. Knap to uger med afslapning og hygge er noget jeg ser rigtig meget frem til!

- Derudover prøver jeg at få presset lidt arbejde ind i min kalender OG noget socialt samvær :-) Her i december er det også vigtigt for mig at jeg har tid til at se julekalender og VM i håndbold ;-)

Så jeg har masser at give mig til :-) Og lad nu være med at blive stresset på mine vegne. Jeg hygger mig rigtig meget med det og jeg kan godt finde ud af at priotere de vigtige ting højere end andre ting. Min største skræk er, hvad jeg skal lave efter sommerferien, hvor Spejdernes Lejr, MUS-lejr og Roland er overstået, men mon ikke jeg finder på et nyt projekt?

Og så vil jeg bare lige fortælle at jeg er færdig med at købe julegaver, så resten af december kan jeg koncentrere mig om eksamenslæsning og julehygge :-)

Jeg håber I har det godt derude i verden :-)

Kærlig Hilsen
Line

søndag den 6. november 2011

En rigtig god sang

Normalt er jeg ikke så meget til reggae-musik, men den her sang har den fedeste tekst og en god rytme. Den gør mig glad og minder mig om hvor lidt der skal til for at få et smil frem hos andre :-)

Sangen hedder "Bare giv mit et smil" og er lavet af Wafande feat. Kaka

Sangen kan høres her

Teksten er:

Bare giv mig dit smil!

Ja, lille rastamand smiler, når han hører sin yndlings sang
Bli'r sendt afsted som et omvendt bungejump
Han er glad bare så længe han springer rundt
Han får det bedste ud af livet
Kender alle mennesker i hans opgang
Og hver dag efter job går han ned i Netto og hilser på Achmed og Pedro
Tro' mig boy boy det den eneste vej
Smil op til solen og den smiler til dig
Livet gør dig høj, så tag godt imod det
Gå hjem og pull up, hvis du ikke forstår det

Bare gi' mig et smil, når du møder mig på din vej
Har kun et liv så nyd, hvad du har tilbage
Bare gi' mig et smil, når du møder mig på din vej
Go' vibrationer med Kaka og Wafande

Li'som sukker brune piger der har flot figur
Ka' et smil fra en fremmed gi' Wafande optur
Gør mig glad, men naturligvis det jo min natur
Det er spild af liv at gå rundt og være sur
Lad os sige stop du er alt for spændt op
Reggae gi'r dig liv, hvis du ryster din krop
Uden at være stiv, ka' du ikke få nok
Du elsker Wafande og du elsker Bikstok
Selv i Bangkok går de amok, når Dronning Magrethe ta'r hænderne op
Spiller rulla chilla med sin chinchilla
Smiler når Wafande og Kaka de spiller

Bare gi' mig et smil når du møder mig på din vej
Har kun et liv så nyd, hvad du har tilbage
Bare gi' mig et smil, når du møder mig på din vej
Go' vibrationer med Kaka og Wafande

Vinden suser, når jeg cruiser, ind igennem byen
Det som en fjer, når jeg flyver
Alle barrikader på min vej jeg nedbryder
Smiler til min verden og det syns' jeg, at jeg nyder
Livet på godt og ondt som dagen er lang for det går rabababang
Når jeg synger min sang, friskere end de friske frisk på at være fresh
Ingen surminer, hængemulerier eller tudefjæs,
Hører bløde reggae rytmer så jeg undgår stress
Ta'r tingene, som de kommer, som de kender mig bedst
Gang i sproget, fart i flowet mens jeg fletcher tandsæt
Lille Kaka og Wafande yo
Vi smiler jo bedst



Bare gi' mig et smil når du møder mig på din vej
Har kun et liv så nyd, hvad du har tilbage
Bare gi' mig et smil, når du møder mig på din vej
Go' vibrationer med Kaka og Wafande


La' dig forføre af det skøre, når vi synger
Beatet gør dig helt op og køre
Vi ta'r dig med helt uden at spørge
Så spil, som du aldrig har spillet før

mandag den 10. oktober 2011

Og det bliver ved..

Ja.. både ønskerne til min ønskeseddel bliver ved med at poppe op, men er der overhovedet nogen der læser den?

Og så min virus i halsen holder stædigt ved og (jeg troede aldrig jeg skulle sige dette men..) panodil er blevet min ven, når det er aller værst.. Jeg har været ved lægen og hun ville give det en uge, så det må jeg også prøve.. Jeg håber godt nok snart det går over!
En anden ting er: Jeg tror min læge inddirekte opfordrede mig til at tage panodil mod eksamensnervøsitet.. Hmm.. Det kan godt være jeg har misforstået noget, men jeg troede panodil var smertestillende og ikke nervøsitetsstillende..? Desuden er jeg ikke rigtig nervøs for eksamen. Jeg skal nok klare den! :)

I dag har jeg haft min sidste rigtige ALK (Almen kemi) undervisning. Min første eksamen på IHA er på torsdag i CMB (celle-mikro-biologi). Det er en skriftlig eksamen i tre timer. Jeg glæder mig til at få den overstået.

Efter eksamen skal jeg et smut til Viborg til fælles ledermøde i divisionen. Det skal nok blive spændende :)

I uge 42 har jeg "efterårsferie". Dvs. vi har ikke undervisning, men jeg skal til eksamen lige efter (d. 25. oktober) i ALK. Jeg har valgt at tilmelde mig et kursus, ULK, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det foregår på Houens Odde ved Kolding og det er jo et lækkert sted. Jeg glæder mig til at kunne fortælle rigtig meget mere når jeg kommer hjem derfra.

Jeg tror jeg vil hoppe i seng og håbe på at der kommer en lille alf og tryller mit ondt i halsen langt langt langt langt væk!

/Line

onsdag den 5. oktober 2011

Opdateret ønskeseddel 2011

Lines ønskeseddel 2011

Til værelset:

Vægur, hvid, med tal

Bogkasser ( 2 eller 3 stk.)

· http://www.traevarer.dk/Bogkasser.99.aspx?recordid99=389

RIBBA ramme til billede

· http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/60132521

Spejl

· http://www.biva.dk/product/brugskunst/spejle/spejl-solvramme-62x82cm/

Til mig selv:

Hårtørrer

Cykellygter - dynamo

Cykelhjelm

Icebreaker t-shirt, sort, str. M,

· http://www.friluftsland.dk/default.aspx?data=productprops&key=20766&load=main&show=20766001

Warmpeace sneaker jakke

· http://www.spejdersport.dk/warmpeace-sneaker-jakke_1.aspx

Björn Borg hotpants str. M

En HTC-telefon (Sense synes jeg ser sej ud J )

Sex and the city shoebox (DVD-box med alle afsnit)

Toppen af Poppen CD sæson 2 (den der er i TV nu)

Hoptimist plakat http://www.hoptimistshop.com/collections/plakat

Gavekort/penge:

Penge til

· Bøger til studiet (koster mange penge!)

· Min opsparing

· Spejderture

Gavekort til:

· H&M

· Panduro Hobby

· Spejder sport

· Friluftsland

· Ikea

mandag den 3. oktober 2011

Beretning fra verdensjamboreen

I forbindelse med mine sponsorater til verdensjamboreen, har jeg skrevet en lille beretning. Den skal I selvfølgelig ikke snydes for :-)


Det hele startede i foråret 2010, hvor en god spejderveninde fortalte mig om verdensjamboreen. Hun var selv af sted i England i 2007 og kunne meget levende fortælle om hvor stor en oplevelse det havde været. Jeg synes det lød rigtig stort og fedt og selvfølgelig skulle jeg være med til denne ultimative spejderoplevelse.

I efteråret 2010 blev jeg kontaktet af Jamboree Udvalget (herefter JU), som spurgte mig om jeg kunne tænke mig at være tropsleder for en trop med 36 spejder, sammen med 3 andre ledere. Troppen var sammensat af spejdere fra Midtjylland, fra både Det Danske Spejderkorps (DDS) og KFUM-spejderne.

I november 2010 holdt vi vores første forweekend, hvor troppen var samlet for første gang. Dette var også første gang vi mødtes i ledergruppen. Weekenden forløb over alt forventning. Spejderne var rigtig søde og var gode til at snakke sammen, også selvom de havde forskellige farver uniform. Spejderne blev delt op i 4 patruljer med 9 spejdere i hver, og hver patrulje fik tilknyttet en leder. Det var besluttet at temaet for tropsnavnene for det danske kontingent var julekalendere, og vores trop valgte julekalenderen ”Krummernes Jul”.

I maj 2011 løb anden forweekend af stablen. Denne gang kendte alle spejderne hinanden meget bedre, da de havde haft en patruljeweekend som de selv skulle arrangere. Denne forweekend havde vi lidt flere praktiske opgaver. Vi skulle forberede vores indgangsportal, et tropslogo til tryk på t-shirts og trøjer og julepynt til vores juletræ, der skulle pynte på lejren. Der var selvfølgelig også masser af tid til hygge og socialt samvær. Denne forweekend var sidste gang vi mødtes med spejderne inden selve verdensjamboreen, så det var med masser af spænding og glæde vi sagde ”Vi ses på vej til Sverige”.

Da dagen endelig oprandt hvor vi skulle af sted, var der kriller i maven, både hos spejderne og hos mig, og selvom bussen kørte fra midtjylland rigtig tidligt om morgenen, var der ikke mange der fik sig en lur på vej til København, hvor vi skulle mødes med resten af de danske tropsspejdere. Trods et par kommunikationsproblemer, kom vi på en bus mod Sverige.

I Sverige blev vi modtaget af en af vores to bonusledere (En bonusleder er en dansk IST’er (IST =International Service Team, dvs. hjælpere som var over 18 år), som var tilknyttet troppen som aflastningsleder/hyggetante). Hun kunne fortælle os hvor vi skulle bo, og opbygningen af lejren gik straks i gang. Spejderne satte telte op og begyndte at bygge indgangsportal og køkkenbord. Vi ledere fik styr på hvor de forskellige ting var, fik hentet ID-kort osv. til spejderne og fik styr på reglerne på lejren. Vi kunne konstatere at reglerne var en del anderledes end i Danmark, men vi fandt en løsning som både vi og verdensjamboreen var tilfredse med.

Under lejren var der forskellige aktiviteter som spejderne deltog i. Vi ledere skiftedes til at tage med dem, men jeg var så heldig at være af sted størstedelen af gangene. Aktiviteterne hang meget godt sammen med hoved-temaet på lejren ”Simply Scouting”. Simply Scouting er svaret på følgende spørgsmål: Hvordan vil jamboree-oplevelsen være? Hvordan får jeg spejder-venner fra hele verden? Hvordan kan vi lære om global udvikling? Hele lejren tog udgangspunkt i følgende nøgleord: natur, møder og solidaritet. Simply Scouting betød at vi vha. spejder kan begå os i hele verden og får en forståelse af andre mennsker, kulturer og hvordan vi kan påvirke den globale udvikling som spejder. Det er store ting, men aktiviteterne havde forskellige fokuspunkter, som alle gav stof til eftertanke på hver deres måde.

Vi var også på en en-dags-hike, hvor hver leder gik med sin patrulje. Vi mødte op om morgenen ved busholdepladsen og valgte en tilfældig plads. Herefter ventede vi på bussen i ca. 3 kvarter og kom så med en bus, der kørte os til start-stedet, hvor vi blev læsset af og vi fik udleveret et kort. Meningen var vidst at vi skulle gå med en patrulje fra et andet land, men den patrulje vi skulle have gået med, gik fra os. Men vi havde det også rigtig sjovt og hyggeligt sammen i vores egen lille patrulje. Vi skulle gå 13 km gennem skoven, og det var en virkelig smuk tur. Det var lidt hårdt til tider, men heldigvis gik vi inde i skoven det meste af tiden, og det betød at vi gik i skygge på en ellers ret varm dag. Vi holdt mange pauser, og snakken gik bare derudaf. Humøret var i top og alle gennemførte. Til sidst gik vi lidt forkert, men vi fandt slut-stedet og blev samlet op af en bus, som kørte os tilbage til lejren. Meget trætte vendte vi hjem og efter en is, fik de fleste sig vidst en velfortjent lur. Alt i alt en rigtig hyggelig dag udenfor lejren.

På lejren skulle vi selv lave mad. Vi havde fået udleveret en masse grej fra selve lejren, heriblandt også gasblus. Men vi danske spejdere er jo vant til at lave mad over bål, så en af de første ting der blev etableret i vores lejr var en bålplads. Vi havde hjemmefra pakket nogle bål-gryder, da vi godt vidste at det grej vi fik udleveret ikke kunne holde til et bål. Dog brugte vi gasblussene til at supplere vores madlavning over bål, fordi 3 almindelige bålgryder ikke er nok til 40 mennesker. Menuen bestemte vi selv. På lejren var der et supermarked og hver dag havde vi et antal point vi kunne købe mad for. Spejderne skiftedes til at lave mad i deres patruljer til resten af troppen. Hvert måltid blev således fordelt på patruljerne, så de ikke skulle stå og lave mad en hel dag. Og vi fik rigtig meget lækkert mad, bl.a. couscous med kylling og karrysovs, pastasalat, burger og selvfølgelig også pasta med kødsovs. Til frokost var der brød med pålæg, og vi fandt ud af at svenskerne ikke har rigtig rugbrød. Det brød vi fik, var sådan noget meget sødt sirupsbrød, som godt kunne smage lidt af ølkage, hvis man kun puttede smør på. Morgenmaden bestod af cornflakes og brød med pålæg.

Når spejderne havde fritid, havde lederne det også. Min fritid gik med at opleve lejren, gå i jamboree-shoppen (en kæmpe butik med en hel masse souvenirs), hygge med spejderne ,der var i vores lejr, besøge de andre danskere og hygge med dem jeg kendte rundt omkring på lejren.

Vi ledere brugte dog også en del tid på at gå til lægen med spejdere, som var kommet til skade eller var syge. Der var en del, der var uheldige under lege og andet sjov, men heldigvis var det ingen, der kom alvorligt til skade. Lægeordningen fungerede godt, så vi fik alle spejderne hele med hjem igen.

Under lejren var der 3 store shows, hvor alle 40.000 spejdere var samlet ved den store scene. Det første show var åbningsceremonien, hvor vi blev budt velkommen til lejren af de forskellige ”overhoveder” bl.a. fra WOSM (verdens spejderorganisationen), lejrlederen fra verdensjamboreen (Bear Grylls, som også er kendt fra ”Ultimativ overlevelse” på Discovery) i England og lejrlederne fra denne verdensjamboree. Alle landene blev også præsenteret samtidig med at alle flag blev båret op på scenen. Det tog et godt stykke tid, da vi var spejdere fra 146 forskellige lande. Det var først her vi rigtig fik et indtryk af hvor mange spejdere vi var på lejren og hvor stort det egentlig var. Jeg tror alle fik gåsehud, da vi sagde spejderløftet alle 40.000 spejdere sammen. Det var en stor oplevelse.

Ca. halvvejs på lejren var der et midt-vejs-show, hvor alle de folk der havde lavet camp-in-camp kom på besøg. Camp-in-camp var en to-dages aktivitet udenfor lejren, hvor spejdere kunne komme ud og opleve den skandinaviske måde at være spejder på. Det var dog ikke alle der kom på denne aktivitet, vi kom på hike i stedet for, da vi jo kender den skandinaviske måde at være spejder på. Til dette show var vi omkring 50.000 spejdere samlet. Det var godt nok vildt. Dette show var afslutningen på cultural-festival-dag. Cultural-festival-day var en dag hvor alle spejdere skulle vise noget fra deres kultur. Idéen var at man i hver trop havde en lille bod ved sin lejrplads, hvor andre spejdere kunne komme hen og prøve noget, eller smage noget og snakke med en hel masse andre spejdere. I de danske troppe var der lavet nogle kasser med en masse forskellige ting i: fx lego-samarbejdsøvelser, ansigtsmaling i rød og hvid, lakridser, badges med forskellige danske udtryk på som man kunne lære at sige, forskellige lege, flette julehjerter og sikkert flere ting jeg ikke kan huske. Spejderne hyggede sig gevaldigt, både med at sidde i vores egen bod og ved gå rundt og opleve alle de andre kulturer på lejren. Stemningen sitrede på hele lejren og der var rigtig mange mennesker over det hele.

Til afslutningen var scene bygget om, så den var kvadratisk med en scene på hver side. Der var også en storskærm på hver side, så man kunne følge med i hvad der skete hele tiden. Det var et kæmpe show, hvor der bl.a. var besøg af Europe (dem der har lavet sangen ”Final Countdown”), den svenske konge, Kate Ryan (kendt belgisk sangerinde) og lejrcheferne for verdensjamboreen i Japan år 2015. Regnen øsede ned under det meste af showet, men på trods af det hyggede vi os, dansede og holdt humøret højt. Det var et antiklimaks for os alle, fordi vi alle sammen godt var klar over hvor stort det var og kort tid efter var det hele slut. Afslutningsshowet sluttede af med det flotteste fyrværkerishow, der føltes som om det bare blev ved og ved og ved. Det var vildere end nytårsaften og alle var dybt imponeret. Det gav lige pludselig mening med scenen i midten, da vi alle sammen stod tæt i ”midten” og fyrværkeriet blev skudt af rundt om os alle sammen i en cirkel. Der findes klip af fyrværkerishowet på Youtube, men det kan slet ikke sammenlignes med at være der selv. Da showet var slut gik vi gennemblødte tilbage til vores lejr med en fantastisk god følelse i maven. Natten bød på en kæmpe tordenskylle og ikke ret meget søvn, så da vi endelig kom til Danmark og satte os i bussen mod Midtjylland, glædede de fleste sig vidst til at komme hjem efter en fantastisk spejderoplevelse med en masse nye venner i bagagen.


Billeder kommer en anden dag :-)

tirsdag den 26. juli 2011

Ønsker til den nye lejlighed

  • Kontorstol
  • Cykel
  • Underlag til kontorstol
  • Toiletmøbel
  • Knagerækker til tørklæder
  • 20 bøjler
  • Spejl
  • Mørklægningsrullegardin 12o cm bredt
  • Bogkasser
  • Lagener til min nye seng (140 cm bred)

lørdag den 16. juli 2011

Snart færdig og en smule ambivalent..

Hej alle sammen!

I dag havde jeg præcis en uge tilbage på arbejdet. I morgen er der præcis en uge til jeg flytter. Det er altså ret mærkeligt. Den dag jeg har ventet en del på er i næste uge!
I dag tog Marina hjem, og det gik op for mig at det om lidt også er mig der skal give farvel-krammere og have en klump i halsen når jeg kører væk herfra.

Det er vildt at tænke på at der allerede er gået et år (på nær to uger). Det er gået vildt stærkt og jeg har oplevet mange ting, lært mange ting, både praktiske men helt sikkert også mig selv. Jeg har brugt rigtig meget tid og rigtig mange penge på at køre i tog, jeg har savnet dem jeg holder af og fundet ud af hvad der virkelig betyder noget i hverdagen. Jeg har bestået mit fysik og lavet en hel masse spejder-arbejde, hvilket var et af mine mål for det her år. Spejderarbejdet fortsætter også når jeg flytter nord på igen, og jeg ser frem til nye udfordringer og nye bekendtskaber i fremtiden.

Men det er nu altså ambivalente følelser der kører rundt i mig. Jeg VED jeg kommer tilbage og leger Borger over på centeret, men det bliver jo aldrig mere det samme. Jeg glæder mig (meget), men samtidig er det altså lidt vemodigt at skulle sige farvel til mit hjem gennem et år og mit nye netværk hernede. Nok mest netværket. Det kommer jeg til at savne rigtig meget. Men dem skal jeg også holde kontakten med, ingen tvivl om det :-)

Jeg er så småt gået i gang med at pakke mine ting ned i poser og kasser. I går var det mit krea-grej der kom i en kasse som det første. Så er der ikke nogen undskyldning for ikke at pakke de andre ting ned. Mit sidste krea-projekt har jeg i dag gjort færdigt. Sengetøj, håndklæder og en del af mit tøj er også pakket nu. Kun det mest nødvendige til næste uge og min spejderuniform er tilbage i mit skab. Sodavand og øl er også blevet købt til min farvel-fest og til de skønne flyttefolk.

Jeg har fået lov til at holde fri på tirsdag, så jeg smutter en tur til Vejle for at besøge klanen som er på sommerlejr deroppe. Det glæder jeg mig ret meget til :)

I morgen skal jeg til fødselsdag hos Jesper fra Gråsten. Det skal nu nok blive hyggeligt :)
Jeg har vagt i denne weekend, men der er ikke særlig mange på pladsen, og de klarer det meste selv, så jeg skal bare køre en affaldsrunde. Det er nu meget rart.

Jeg er lidt i tvivl om hvor meget jeg vil pakke her i weekenden. Jeg er bange for at jeg ikke har mere tilbage til resten af ugen, så jeg kommer til at kede mig. Men måske det er en god idé at pakke ret meget nu her, så jeg kan koncentrere mig om min farvel-fest og hygge de sidste par dage? Det skal jeg lige tænke over :)

På fredag holder jeg farvel-fest. Min sidste aften skal bruges sammen med min reserveklan fra Gråsten. De er simpelthen så hyggelige og kan ikke forestille mig en bedre aften end sammen med dem :) Vi skal højst sandsynlig grille, med mindre jeg finder på noget andet sjovt :) Idéer modtages gerne!

Der er kommet to nye volontører, en mand fra Spanien og en pige fra Tyskland. Men jeg kender dem ikke så godt, og jeg tror heller ikke jeg kommer til det.

Forresten så gik de to første uger efter min ferie helt vildt hurtigt! Vi havde drøn travlt på arbejdet og der var en del mennesker på centeret som jeg kendte, både Nørd Camp og centerlejr. Så jeg brugte alt min tid på at arbejde og hygge. Jeg var faktisk kun hjemme for at gå i bad om morgenen (nætterne sov jeg i shelter). Og så lige et par aftener for at koble lidt af. Det var to helt vildt fede uger, og selvom jeg arbejdede ret meget (!) savner jeg det helt vildt og der er mere tomt end nogensinde på centeret. Jeg savner bare lige at kunne tøffe ned på lejrpladsen og hygge med dem jeg kender!

Rikke er også (endelig) kommet hjem fra Australien. Christine og jeg var ovre og tage imod hende i lufthavnen. Hun blev vidst lidt overrasket ;) Men det var rigtig rart at se hende igen :) Det blev også til et hurtigt visit hos farmor og farfar, inden jeg skyndte mig hjem til alle de skønne mennesker der jo ligesom var her.

Nu er der heller ikke ret lang tid til at jeg skal på verdensjamboree! Wow det glæder jeg mig godt nok meget til!

Det var lidt fra mig. Måske et lidt rodet blog-indlæg, men det var lige det som det kunne blive til i denne omgang. Jeg vil ikke love hvornår der kommer et nyt indlæg, men jeg kunne forestille mig at det blev efter verdensjamboreen :)

Forresten, hvis der er nogen der har lyst til at sende mig et brev el. lign. mens jeg er i Sverige på verdensjamboree kan I gør det på følgende adresse:

World Scout Jamboree
Line Søderberg Degn
Summer, Karlstad, 70002, Danish Contingent
291 16 Rinkaby
Sweden

Post er jo altid hyggeligt når man er på sommerlejr! :)

Kram Line


søndag den 26. juni 2011

Sommer, sæbebobler og fysikeksamen


Så gik endnu en måned :)
Først og fremmest vil jeg lige blære mig: Jeg fik 10 til min fysik-eksamen i onsdags. Jeg er super stolt! Så var det seneste års fysik-læsning ikke forgæves, og jeg er ret stolt af at jeg har klaret/lært det meste helt selv :D Det er rigtig rart at det er overstået, og jeg kan nu med god samvittighed slappe af og nyde min sommer :)Jeg fik ferie lige inden pinse og far kom herned og hentede mig. Det var super lækkert. Pinsen brugte jeg på Bispestaven (et stort landsdækkende spejderløb) som hjælper sammen med Signe. Ugen efter pinsen gik primært med forberedelse til fysik-eksamen, men jeg fik også tid til lejligheds-kigning i Århus, divisionsledelsesmøde, verdensjamboree-tropsleder-møde og hygge.
Mandag tog jeg op på gymnasiet, hvor Ida (endelig) fik sin fine studenterhue på. Hun var bare så fin og glad, og jeg tror ikke der var nogen omkring mig at jeg var misundelig. Jeg vil så gerne have en studenteruge mere. Det var så ubeskriveligt og magisk.
Tirsdag eftermiddag tog jeg til Odense. Jeg sov hos Christine og onsdag morgen gik det løs med eksamen (i Odense ;) ). Og ja.. resultatet er jeg stadig mega stolt af og jeg glæder mig til at modtage et eksamensbevis med et meget fint 10-tal på :D
Onsdag efter eksamen tog jeg tilbage til Karup.
Torsdag morgen kom mor og hentede mig, og vi kørte i Ikea i Århus. Her købte jeg et skab og verdens flotteste skrivebord:

Skrivebordet er sat sammen af disse to dele:
Efter turen i Ikea, kørte vi op forbi min kommende lejlighed, hvor vi satte tingene af i kælderrummet. Det er en af mine spejderkammerater jeg flytter ind hos i en lejlighed med to værelser, køkken og bad. Super lækker lejlighed i Hasle, 6 km fra min (forhåbentlig) nye skole. Det var lidt en tom fornemmelse at køre væk fra møblerne uden at have samlet dem. Men så har jeg noget at se frem til når jeg flytter.
Efter et smut i lejligheden kørte vi sydpå og jeg kom "hjem" til Stevninghus.
Torsdag var jo Sankt Hans og jeg var blevet inviteret med nogle af gutterne til sankt hans på Als. Det var ret hyggeligt, selvom der var mange børn ;)
Fredag havde jeg stadig ferie og jeg sov længe, tog en tur til Aabenraa og om aftenen var jeg alene hjemme. Weekenden er gået med afslapning, lidt leg med dem fra Nørd Camp og oprydning.
Jeg har kun 4 uger tilbage her på Stevninghus, og de må meget gerne gå rigtig hurtigt. Jeg glæder mig så giga enormt meget til at flytte til Århus og komme videre i mit liv! Komme tættere på kammeraterne og starte i skole igen! Det bliver bare SÅ godt til mig og jeg kan slet ikke vente!

Og til sidst et billede af et lille projekt jeg lavede i går med hamaperler der kom en tur i ovnen:

Kram fra Line

P.s. Ønskeseddel og adressen ude i siden er opdateret! :)

tirsdag den 31. maj 2011

Bare lige et billede..


Ja det kan jo være svært at kende forskel på grøntsagerne...

mandag den 30. maj 2011

Fødselsdage og snart weekend :D


I går kendte jeg hele 5 mennesker og 1 hund der havde fødselsdag! :) Hold da fast :) Tillykke til dem alle, især min lille Frida hund som blev hele 4 år :D <3
Og ja, tænk engang.. Det er mandag og allerede snart weekend! Det er jo bare fantastisk! :D
Vejret er godt (det meste af tiden) og jeg glæder mig bare til at holde forlænget weekend OG ferie! Jeg har kun 6 arbejdsdage tilbage før jeg har FERIE i 2 uger!! :D
Jeg håber folket derude har det skønt og nyder at det snart er sommer!
Kram Line

torsdag den 26. maj 2011

Sol, smil og varme...

...det er lige præcis det min dag har været fyldt med :) Og det var tiltrængt!
Efter et par dage med trist humør og en dårlig stemning (jeg tænker lidt på Krummernes Jul her) blev det hele lige vendt i går. Jeg fik lov til at holde mig en fridag og det var lige hvad jeg trængte til! :)
Den blev udnyttet 110 %. Jeg sov utrolig længe (10.30 :-O), tog mig et bad, spiste morgenmad og tog bussen til Aabenraa. Her fik jeg købt en fin fødselsdagsgave til William :) Jeg tog hjem og derefter hoppede jeg på cyklen og cyklede til Gråsten (14 km væk). Jeg hjalp til et hyggeligt mikro-mini-møde med en masse dejlige spejderbørn og ledere :) Vi lavede alle sammen bål, så da spejderne var taget hjem blev en pose skumfiduser listet frem fra gemmerne og så sad vi hyggede lidt med dem, mens juniorne (som holdt møde efter os) også lavede bål. Vi (som i mig og to af lederne) cyklede ned og fik en pizza og herefter hjem til den ene af dem. Her blev jeg samlet op af Lars, som var så rar at komme i sin bil :)
Det var bare den perfekte fridag! Og jeg glæder mig allerede til at komme ud og lege i Gråsten igen på lørdag. Det er helt ubeskrivelig dejligt at have fået lidt netværk hernede og det skal udnyttes den sidste tid jeg er hernede! :) Så nu må jeg hellere se at få min cykelkondi tilbage (hvis den nogensinde har været der ;-) ) så de 14 km til Gråsten ikke virker så uoverskuelige :)
Mus-lejren gik i øvrigt rigtig godt! :) Det var super hyggeligt, dejligt vejr, søde spejdere og ledere og tiden gik voldsomt hurtigt! Det kan man vidst ikke klage over :)

Så vil jeg gerne lige ønske min farmor en god tur til Spanien :) Jeg er slet ikke misundelig ;)

Forresten skal man ikke putte sin telefon ned i den samme lomme som man også har sandpapir i! Skærmen bliver ret så ridset af det :P

KRAM Line

onsdag den 18. maj 2011

Et "lille" pip fra mig

Ja det er da vidst ved at være et stykke tid siden jeg sidst har fået skrevet noget, men som man siger: "intet nyt er godt nyt". Der er ikke sket det vilde (synes jeg i hvert fald selv) men jeg vil da lige ridse det op i punkter (det er nok mest weekenderne det kommer til at omhandle, da det er her der sker noget i mit liv ;) )
  • 8.-10. april var jeg på laboratorieweekend med mit fysik-kursus i Odense. Alle øvelserne i pensum blev lavet og jeg fik et indtryk af hvor jeg ligger sådan fagligt. Mit indtryk er at jeg nok skal bestå. Jeg boede hos søde Christine og vi hyggede os når jeg havde fri.
  • Så blev det påskeferie for nogen, mens andre måtte arbejde. Jeg arbejdede den første weekend i skolernes påskeferie, men det var nu meget stille og roligt. De tre dage før påske blev også arbejdet væk, men sådan er det vel at være ude på arbejdsmarkedet ;) (jeg glæder mig nu lidt til næste år, for så har jeg forhåbentligt fri ligesom alle de andre børn)
  • Påskedagene blev brugt på PÅSKELEJR! :D Det var ubeskrivelig godt, med masser af hygge, slacking for vildt, mere hygge, dejlige mennesker og godt vejr! Det bliver ikke bedre og jeg skal helt klart også med næste år!
  • Så blev det d. 29. april og tid til 2. forweekend med min verdensjamboree trop. Turen blev afholdt i Viborg og jeg så mit snit til at holde en fridag om fredagen og kom til Karup allerede om torsdagen. Fredagen blev brugt på tandlæge-besøg, frisør-besøg, engelsk bryllup, shoppetur med mor og moster, spise hos den anden moster og så på tur. Det var lidt en stressende fridag, men super hyggelig!
  • Forweekenden gik rigtig godt og på vej hjem tog jeg lige et smut i Spejdersport i Århus sammen med Rolle. Der var spejdernes dag, så de havde åbent om søndagen. Super lækkert og jeg blev nyt bestik og et nyt liggeunderlag rigere.
  • Så nåede vi ind i Maj og d. 5. maj flyttede en ny beboer ind i huset. Han hedder Moritz, han er 19 år og kommer fra Tyskland. Han virker super flink, så det skal nok blive godt. På en måde en ny start, men han passer rigtig godt ind i fællesskabet og er altid glad. Lige nu bor vi 6 mennesker i huset og man kan altså godt mærke springet fra at bo 5 til at bo 6. Måske fordi vi andre 5 har boet sammen så længe og kender hinanden ret godt efterhånden.
  • D. 7. maj tog jeg til spejdernes lejr møde i Middelfart. Det var nu egentlig et ok møde, men det satte lidt nogle tanker i gang, og dem skal jeg lige arbejde lidt videre med.
  • Om eftermiddagen samme dag tog jeg videre til Århus, hjem til Rolle. Jonathan, Christian, Rolle og jeg skulle en tur i byen og det var super hyggeligt! En rigtig vellykket bytur (tømmermændene var i hvert fald ikke så slemme om søndagen ;) ).
  • Fredag d. 13. (UHH!!) blev det tid til årets divisionsturnering. I år var det på Trevæld Spejdercenter. En rigtig hyggelig tur med et gladeligt gensyn med nogle dejlige seniorer og bygning af en super flot, stor og overdrevet sej lejrplads. Vejret kunne have været bedre, men man kan jo ikke vinde hver gang..
  • Dagene op til divi (tors og fre) var der gæster på centeret der skulle have vikinge-aktiviteter. Det havde jeg brugt rigtig meget tid på at planlægge, og det gik rigtig godt. Børnene synes det var sejt og vi hyggede os også :)
  • Torsdag d. 12. maj (der var ingen der havde lovet det blev kronologisk :P) var jeg til klanmøde hos klanen i Gråsten. Det var super hyggeligt og nogle herlige gutter, som jeg helt klart skal besøge et par gange mere inden jeg flytter. Måske havde venligheden noget at gøre med at jeg havde bagt muffins og taget med, men man skal vel gøre et godt indtryk ;)
  • Denne uge har indtil videre gået med at arbejde og være træt. Den divisionsturnering har taget hårdt på mig, men det har den gjort altid, lige siden jeg var lille mikrospejder, så hvorfor skulle det ændre sig bare fordi jeg er ved at blive gammel ;)
  • I den kommende weekend er der MUS-lejr her på Stevninghus. Det er en lejr for alle mikro-mini spejdere og der er omkring 130 tilmeldt, så det skal nok blive godt. Jeg har tilkaldevagten, men jeg skal over og lege med. Det skal nok blive hyggeligt! :)
Jeg har også snart ferie. Uge 24 og 25 holder jeg læse/sommerferie. Jeg tager til Karup, hjem til far. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Derudover har jeg det ret mærkeligt med at d. 21. maj er det et helt år siden jeg havde sidste skoledag. Det er jo gået helt vildt stærkt! Jeg savner alle de dejlige mennesker fra gymnasiet meget! Jeg savner hverdagen og lejligheden og Viborg hver eneste dag. Jeg ved godt "life goes on", men jeg forstår ikke hvorfor man skal stoppe noget man havde det så godt med. Omvendt så synes jeg det har været rart med et år fri. Jeg savner bare "det gamle" enormt meget, og d. 21. maj er lidt en milepæl. Jeg er slet ikke klar til at andre skal være studenter. Det var så specielt og magisk at jeg slet ikke har lyst til at andre skal opleve det. Det lyder lidt ondt, men det er bare sådan jeg har det indeni. Det er ikke fordi jeg under andre den oplevelse, men jeg er bare ikke klar til at det er mig der skal sige "dengang jeg blev student i 2010.." Det lyder lidt mærkeligt, men ja.. Det er sådan lidt svært at forklare.
MEN jeg glæder mig over giga koluenormt meget til at jeg skal videre i mit liv med et (forhåbentlig) spændende studie. Jeg har snakket med ingeniørhøjskolen i Århus og de mener der er en god chance for at jeg kommer ind, selvom der er begrænset optag. De kan selvfølgelig ikke love noget, men jeg håber inderligt at jeg kommer ind der!
Der var en hel masse ting jeg gerne ville skrive og fortælle om, men jeg kan ikke lige komme på dem nu. Måske det er på tide at komme i seng og sove?
Ha det godt derude og smid gerne en kommentar så jeg kan se I har været her :) (Du må altså snart lære det Farmor ;) )
KRAM Line

torsdag den 7. april 2011

Flere ting jeg ikke forstår..

- Dyresex (jeg har set programmet Danmark ifølge Bubber) FØJ hvor er det klamt!!
- Mennesker der ikke tager initiativ til kontakt (sms, mail, brev, opkald osv.) Ikke en opfordring overhovedet! Jeg undrer mig bare...
- Hvordan en sølle middagslur på 2 (!) timer kan ødelægge en søvnrytme i en hel uge ?!! Ja jeg burde kun have sovet i 20 minutter osv... Men min krop havde brug for to timer lige præcis der, så det blev det til..
- Hvorfor dagene går SÅ langsomt! 13 dage tilbage til påskelejr! :D :D :D JEG GLÆDER MIG !!!!!!

KRAM LINE (hURRA FOR CAPS LOCK!!)

torsdag den 31. marts 2011

Aktiv dag

Arbejdsdagen var HELT VILDT LANG!
Men efter arbejde har jeg nået en hel masse :-D
  • Set/sovet Beverly Hills
  • Snakket med far
  • Lavet fysikaflevering nr. 8 (og sidste i rækken med opgaver! :D)
  • Snakket med Signe
  • Lavet aftensmad
  • Gjort stuen ren
  • Lavet navneskilte færdige
  • Pakket til Refleks
  • OG set lidt nettv..
Hvem sagde udnyttelse af tiden? :P

KRAM Line
- som glæder sig sygt meget til REFLEKS I WEEKENDEN!!! :D

(Var det en okay længde Signe :P ;) <3 )

mandag den 28. marts 2011

Der er så mange ting jeg ikke forstår...

  • Folk der bruger helt vildt meget energi på modstand af placering af vindmøller. De har tilsyneladende ikke fattet det problem som verden står overfor når de fossile brændstoffer slipper op. Men som far rigtig nok sagde: De er nok døde når problemet opstår, og så kan de jo være lige glade. Men jeg forstår det ikke og det er noget der virkelig kan hidse mig op!
  • Folk der smider affald i naturen. Helt ærligt! Hvordan kan man få sig selv til at smide slikpapir, flasker, dåser og andet affald i naturen, når man ved at det er ting der tager mange år (!) at nedbryde for naturen OG det samtidig er utrolig grimt at kigge på!
  • Folk der rejser til udlandet i mange måneder! (Jeg savner dig Rikke!! <3)
  • Nogen gange mig selv.. Hvorfor flytte så langt væk fra dem jeg holder allermest af? Men det er kun nogen gange :) Jeg kan jo i bund og grund godt lide at være her :)
  • Hvorfor må man ikke selv bestemme ugedagenes rækkefølge? Jeg vil gerne have weekend nu! :) Den her uge kan kun gå for langsomt! Refleks here we come! :D

Jeg lever stadig - bare rolig allesammen! :)

OBS! Dette er skrevet fredag aften!

Den seneste måned er gået helt vildt hurtig! Og alligevel har jeg følt tiden har stået stille ind i mellem. Men denne følelse er bestemt ikke ny og den hører vel bare med til at bo langt væk fra alle dem man holder af. Og det der med at glæde sig til weekend er nu heller ikke dårligt! Nogen gange savner jeg en mere stresset hverdag, men når jeg så går mig en tur på Stevninghus og nyder naturen, stilheden og følelsen af frihed glemmer jeg de tanker :)

Jeg havde ferie de første par dage i marts hvor jeg blev klogere på mit liv og hvad der skal ske efter sommerferien. Og derudover fik jeg besøgt en hel masse skønne mennesker! Endnu engang TAK til alle dem der havde tid til at være sammen med mig. Et par fantastiske dage, som jeg vil se tilbage på med glæde!

Mht. uddannelse har jeg fundet ud af at jeg godt kunne tænke mig at studere på Ingeniørhøjskolen i Århus. Der vil jeg gerne læse til bioproces-teknologi-ingeniør. Du kan læse mere om uddannelsen her (LINK). Det tager i første omgang 3½ år, hvor ½ år går med praktik. I Aalborg hørte jeg også om to spænende uddannelser – bioteknologi-ingeniør og miljø-teknologi-ingeniør. Så hvis jeg ikke kommer ind i Århus (der er for første gang begrænset optag, dvs. et begrænset antal pladser), så er miljøteknologi min 2. priotet. Selvfølgelig vil jeg helst ind i Århus, men hvis jeg ikke kommer det, er det ikke sådan jeg vil lægge mig ned og græde i et halvt år fordi jeg skal Aalborg, men ja.. Aalborg er da også okay ;-)

Den efterfølgende weekend brugte jeg i Karup/Herning. Jeg skulle til et planlægningsmøde omkring 2. forweekend for min trop til verdensjamboreen. Denne gang bliver det i Viborg og min søde klan skal lave et lille løb for de søde spejdere. Weekenden inkluderer også en tur i svømmehallen :)

Og så blev jeg syg.. Faktisk allerede i weekenden var jeg fuldstændig stoppet til af snot og turen hjem søndag aften var virkelig lang! Mandag og tirsdag blev jeg hjemme fra arbejde med forkølelse og feber. Resten af ugen fik jeg det bedre og bedre og i weekenden var jeg næsten helt på toppen.

Jeg fik besøg af Signe, Ida og Jonathan den weekend og vi hyggede os bare rigtig meget! En tur over grænsen, en tur til Aabenraa og spise madpakker på havnen, lege på legeplads på stranden og en tur på gågaden. Et par øller kom da også indenbords og vi lavede en masse god mad. Og samtidig slappede vi rigtig meget af! Det var bare en fantastisk weekend! Og jeg håber der snart kommer flere af dem! Citat Peter Plys: ”Med gode venner kan du lave alting – med bedste venner kan du lave ingenting” og han har jo fuldstændig ret!

Mandag er jo som altid starten på en ny uge, og den uge er den vi snart går ud af. Vejret har været fantastisk i denne uge og jeg har virkelig ærget mig over at jeg stadig har en forkølelse i kroppen, så jeg ikke kan komme ud og løbe. ”Pjat med dig” tænker nogen sikkert, men sådan er det bare! Det gider jeg slet ikke diskutere ;-)
Onsdag kunne jeg godt mærke at forkølelsen stadig sad i kroppen og da jeg kom hjem fra arbejde gik jeg kold og sov i 3 timer. Det er det som sådan ikke noget unormalt i, og jeg tænkte at jeg helt sikkert ikke kunne sove når jeg så endelig skulle i seng. Men det gik hverken værre eller bedre end at feberen kom tilbage og jeg ringede til lægen torsdag morgen og sagde at nu ville jeg altså tjekkes. Jeg blev podet i halsen og der var desværre ingen halsbetændelse. Hun lyttede også på mine lunger og konkluderede at der heller ikke var lungebetændelse. ØV! Så jeg fik bare beskeden: ”Vent i 3 dage og hvis det ikke er blevet bedre, så må du komme tilbage”. Så det er jeg så i gang med.. For jeg hoster vildere end jeg har gjort tidligere og jeg tror ikke det når at blive bedre inden på søndag. Men jeg håber det!

Nu har jeg vidst snakket nok om min ”gode” ven forkølelsen, men det har altså bare fyldt rigtig meget de sidste 16 dage.

I næste uge har jeg været på Stevninghus i 8 måneder! Og hele 2 gange i denne uge har jeg besøgt steder på Stevninghus, som jeg ikke har set før. Onsdag tog vi en tur ud i Holm skov, hvor Stevninghus har 2 sheltere til at stå i et stykke skov som vi også ejer. Det er et helt vildt hyggeligt sted, som jeg helt sikkert skal ud og besøge noget mere. Evt. med sovepose og trangia. Et perfekt sted ”in the middle of no where” (ja, man tror det næppe, men man kan godt komme længere ud end Stevninghus :P). Den ene shelter skal dog rives ned, da den er i rigtig dårlig stand. Torsdag eftermiddag gik jeg en tur på det skønne center. Vejret var godt og jeg var nødt til at tage nogle billeder af alle de fine forårs blomster der er i haven på Gl. Stevning. Jeg gik en tur ned til søen og sad og nød solnedgangen ved søen. På vej tilbage tænkte jeg at jeg ville prøve noget nyt og gik af ”jagtstien” hjem. Endnu et sted jeg ikke har set før. Det er en fantastisk sti, men jeg tror den skal nydes nu hvor der ikke er blade på træerne, for den går langs søen. Men jeg tror også den er super hyggelig om sommeren når der er blade på træerne, så kan man nok bare ikke se søen så meget. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at gå på den igen :)

I dag fredag er jeg på vej mod Karup (lige nu sidder jeg i det sidste tog mod Herning). I morgen skal jeg til Astrids 18 års fødselsdag og på søndag skal jeg til møde om Spejdernes lejr i 2012. Det skal nu nok blive godt.

NOTE TIL MIG SELV: Lad nu være med at bestille pladsbilletter i familievognen. Små børn der løber op og ned af gangene er IKKE søde og det ER lang tid at sidde der i en time!

I næste weekend skal jeg på REFLEKS. Det er et seniorseminar hvor vi bliver 200 seniorer fra hele landet. Det glæder jeg mig helt vildt meget til! Jeg har store forventninger og jeg glæder mig rigtig meget til at se en masse dejlige mennesker og hygge i en hel weekend :)

Weekenden efter skal jeg til laboratorie-weekend med mit fysik-fjernundervisning. Så har jeg en arbejdsweekend og så er der PÅSKE-LEJR! :D Det bliver bare en helt igennem fantastisk april måned. Der er i hvert fald hele tiden noget at se frem til 

Random-facts om den forgangne måned:
• Jævn-døgn – JUHUU, så er det snart sommer!
• Ny yndlingssang: Total eclipse of the heart.
• Bruno Mars laver god musik
• Jeg er stadig dårlig til at ramme skraldespanden med snotklude, selvom jeg har øvet mig i at sigte i lang tid efterhånden! :P
• De eneste bukser jeg pr har, der ikke er huller i, er mine fjällräven-bukser. De er nu også rare!
• Det er stadig skønt at få breve! TAK Signe <3
• Roxette: She’s got nothing on but the radio er også en god sang (Er det meget tydeligt at jeg sidder og hører musik mens jeg skriver)
• Jeg har indtil videre kørt med 15 forskellige tog i denne måned. Jeg ”ELSKER” DSB og deres utrolig trælse (og lange!) ventetider i Kolding, Fredericia og Vejle! Og nu vi er ved brokken over DSB, så synes jeg de skal få deres webbutik og billetautomater til at virke optimalt! OG IKKE DOBBELTBOOKE PLADSBILLETTER!
• Jeg har betalt kontingent til spejder :P Haha nok den mest ligegyldige fact, men jeg vil alligevel gerne dele det med hele verden :P
• Jeg får penge tilbage i skat!! :D
• Ugler er SØDE Ida!! :P Vi får de flotteste tørklæder til påskelejren! :D
• At farvorisere: foretrække nogen frem for andre, og derfor yde dem fordele. Synonymer: begunstige, hjælpe frem, protegere. Antonymer: forbigå, forfordele, negligere.
Hmm.. Jeg har ikke rigtig nogen forklaring til dette, men det giver lidt stof til eftertanke.
• Min warmpeace bamse-fleece er den rareste trøje jeg ejer! :D Klantrøjen kommer ind på en klar 2. plads :P
• Jeg er helt tåsset med at lege med farver og designe på computeren. Det har jeg i hvert fald gjort en del i, i det sidste stykke tid  Resultatet er et GEÅ-logo og en folder som skal bruges til PR omkring GEÅ i DDS :D
• Godt citat: ”Gode venner er ligesom stjerner, man kan ikke altid se dem, men man ved de altid er der.”

Citat BP: ”En fremmed er en ven du endnu ikke har mødt” – måske man skal prøve at leve lidt mere efter det?

Ha det godt derude og smid meget gerne en kommentar! :D

KRAM Line

mandag den 28. februar 2011

Dag 28 - sidste dag i udfordringen

I dag er det d. 28. februar og det vil sige den sidste dag i den udfordring jeg gav mig selv. Jeg er sikker på at det på længere sigt er sjovt for mig selv at sidde og kigge tilbage på hvad jeg lavede i netop denne måned :)
I weekenden var jeg en tur i Viborg og togturen fredag skulle vise sig at blive en større udfordring end jeg lige havde forventet. Udover at jeg var en smule bekymret over min finger og havde mistanke om at jeg måske skulle på skadestuen (en anden historie, der bliver uddybet lidt senere). Toget fra Kliplev til Kolding var ca. et kvater forsinket da vi nåede Kolding. "Fair nok" tænkte jeg, jeg skulle jo alligevel vente en halv time i Kolding, så det gik nok. Jeg skal med toget videre til Vejle, og det er så også forsinket i ca. 10 minutter. Da jeg når Vejle er jeg ret sulten og finder noget mad. På tavlen med tog-afgange ser jeg så at mit tog mod Herning bare bliver mere og mere forsinket som tiden går, og det ender med at udover de 40 minutter jeg skulle vente hvis toget ikke bliver forsinket bliver til ca. halvanden time. Jeg ringer så til DSB og spørger om der ikke er en alternativ rute til Herning, da jeg ligesom har noget jeg skal nå. Manden svarer at jeg skal med et tog kort tid efter og det løber jeg op og tager. I dette tog er meningen at jeg skal skifte i Skanderborg, men undervejs snakker jeg med en masse mennesker og finder ud af at det vidst er bedre bare at tage direkte til Viborg i stedet for at mellemlande i Herning og Karup (jeg skulle lige hente noget hjemme ved far). Jeg får lov til at blive siddende i toget til vi når Århus og tager derefter toget til Viborg, hvor jeg skal til indflytterfest. Det var en vild tur med mange telefon-samtaler, men jeg nåede det jeg skulle og kom endda meget tidligere end forventet. Jeg sender min billet ind til DSB snarest muligt, for jeg håber på at jeg kan få noget af den refunderet pga. forsinkelsen.
Men jeg var til en fantastisk hyggelig indflytterfest fredag aften som først endte omkring kl. 5. Jeg sov hjemme ved Signe og vi skulle tidligt op lørdag morgen, hvor vi skulle til grupperådsmøde og 100 års jubilæum, så det var to meget trætte piger der blev vækket kl 07.30 og vi havde ret travlt. Men vi nåede det hele og det var en super hyggelig dag. Jeg så film sammen med de børn der var taget med til grupperådsmøde (og Jonathan). Vi så "Far til 4 og ulveungerne". Efter filmen var vi på et lille løb, for at fejre at det i år er 100 år siden den første spejdergruppe i Viborg blev startet. Det var ret hyggeligt.
Da vi kom hjem til Signe gik vi begge to ret kolde på sofaen, men det var nu meget rart :) Om aftenen kom et par stykker fra klanen på besøg og vi tog også et smut i byen :) Vi skulle jo sige farvel til Martin (som er taget ud og rejse i dag) med manér.
Endnu en gang kom vi ret trætte hjem kl. sent om natten, men det var en super hyggelig aften og vi kunne sove lidt længere om søndagen.
Søndag tog vi til KODSS evaluering i Struer og selvom vi ikke var særlig mange fik vi evalueret og snakket om fremtiden for KODSS.
Da jeg skulle hjem igen fik jeg det halv dårligt, men jeg skulle jo hjem. Jeg synes det var en rigtig lang tur hjem, dog uden de vilde forsinkelser men med masser af ventetid. Da jeg langt om længe når til Kliplev får jeg af vide at jeg skal gå hjem, da bilen er taget med chefen hjem. Det var ikke særlig fedt, for nu havde jeg det endnu dårligere, og jeg havde ikke rigtig noget lys med (TAK LEGOMANDS-LYGTE) og jeg skulle krydse henover der hvor de er ved at bygge en motorvej. Ikke en særlig god hjemtur.

Tilbage til min finger: I fredags satte jeg lamper op i den færdig-malede sovesal og jeg havde ikke lige tænkt over at jeg skulle huske at slukke for strømmen inden jeg gik i gang. Da en drilsk kontakt krævede ekstra kræfter fra min side og fik jeg sat min lillefinger ind i den, hvilket resulterede i at jeg fik et godt rap over nallerne som jeg kunne mærke helt op i min overarm. Men vi var ret presset med tiden, så jeg tænkte ikke videre over det lige på det tidspunkt, men da jeg senere får kigget på min finger har jeg faktisk et par små vabler (på størrelse med krummer) og er lidt bekymret. Jeg har en kammerat der er ved at læse til elektriker og ham snakkede jeg lidt med om det, og det gjorde mig lidt bekymret at han var bekymret. Jeg ringer derfor til far og snakker med ham om det, men han mener heldigvis ikke der er nogen grund til at tage på skadestuen, så jeg slipper med skrækken. Men det var nu ikke særlig sjovt og fra nu af husker jeg altid at slukke for strømmen når jeg leger med "åbne" kontakter (dem der mangler fronten).

Jeg har i dag været syg men noget influenza-agtigt, men jeg har fået pakket min taske til min kommende ferie. Først er jeg et døgns tid i Aalborg, derefter ca. 3 dage i Århus og til sidst weekend på Sjælland. Jeg glæder mig rigtig rigtig meget til at se en hel masse mennesker, opleve en hel masse ting og ikke mindst komme til Åbent Hus på Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus.
Så dagen i morgen kan kun gå for langsomt, så jeg kan komme afsted mod første destination.

Men det var vidst det lange indlæg jeg lovede og det sidste i et stykke tid. Jeg vil nu nyde min ferie og ikke tænke på at skulle blogge hver dag. Jeg har i denne blog-udofordrings-tid lært at det er nu meget hyggeligt at skrive blog og jeg vil helt klart gøre det oftere end jeg gjorde før.

Men I må hygge jer derude og have en fantastisk uge.

KRAM Line

søndag den 27. februar 2011

Dag 27

Sikke en dag!
Jeg lover at jeg i morgen skriver et langt indlæg men jeg vil i seng og sove nu...
Kram Line

lørdag den 26. februar 2011

Dag 26

Træthed, grupperådsmøde, 100 års jubilæum, træthed, hotdogs og rød sodavand, putte på sofa, træthed og hygge i aften med skønne mennesker.
Det var de ord der beskriver min dag allerbedst :)

fredag den 25. februar 2011

Dag 25

Vildt forvirrende togrejse - forklaring følger... Dette indlæg er forresten skrevet fra min mobil :) længe leve internet på mobilen, så jeg kan overholde min udfordring :)

torsdag den 24. februar 2011

Dag 24 - Musik...

... lyder SÅ meget bedre i rigtige højtalere. Derfor er jeg utrolig glad for at jeg har flyttet mine højtalere ned på kommoden i går under min oprydning (hvor mit værelse i øvrigt blev rigtig fint) :)
Tasken til weekenden står pakket, togbilletten er købt og tøjet ligget klar - nu skal en arbejdsdag bare overståes så jeg kan komme afsted til Viborg :)

Dagens sure opstød:
Der gik rødvin i den for drengene i aften, da vi havde besøg af en tidligere kollega. Der blev spildt et glas rødvin på gulvet og ikke tørret ordentligt op efter det. Hvilket nu betyder der er rødvin på ret meget gulv og der blev proklameret at der ikke bliver gjort rent før i morgen. Hmm.. Måske jeg er sippet men jeg synes det er ulækkert og det lugter..

KRAM Line

onsdag den 23. februar 2011

Dag 23 - så er det officielt!

Ja jeg er også blevet godt træt af alt den sne og is! Det er vådt, koldt og træls og forhindrer en hel masse fede udendørs aktiviteter som vejret i øvrigt opfordrer til.. Hmm.. I følge Marina skulle foråret være kommet allerede i Januar (måske det er sådan i Tyskland?) så nu har vi altså bestemt at det kommer i næste uge! Ellers må vi ringe til DMI og klage!

Er der overhovedet nogen der læser med i min blog? Smid gerne en kommentar eller hilsen :)

KRAM Line

tirsdag den 22. februar 2011

Dag 22 - tænkedag

I dag har Baden Powell og hans kone fødselsdag og det fejrer alle spejdere verden rundt med tænkedag. På korpsrådsmødet i november var der en sej gut der stillede sig op og foreslog at alle spejdere tog deres tørklæde på i skole og på arbejde netop i dag.
Da jeg går med mit Stevninghus-tørklæde til hverdag, tog jeg i dag mit Waingunga-tørklæde på og følte mig på en eller anden måde lidt mere spejder. Jeg havde overvejet min uniform, men da jeg vidste jeg skulle male i dag, ville den alligevel ryge af og så blev den pænt hængende i skabet. Den kommer dog på i weekenden hvor jeg skal til Viborg og lege spejder og feste lidt :) Ihh hvor jeg glæder mig!
I dag har vi startet med at male med blåt på sovesalen og det bliver super flot! (Der skal nok komme billeder af det færdige resultat, når vi komme så langt)
I morgen har jeg en del små ting jeg skal have styr på. Det bliver rart at få dem ud af verden :)
Men nu vil jeg tage konsekvensen af min morfar og få ryddet lidt op (jeg sov = jeg fik ikke ryddet op i eftermiddags og jeg har alt for meget energi nu)
Kram Line

mandag den 21. februar 2011

Dag 21

Gårsdagens bonus indlæg må gå for i dags indlæg :P
Godnat herfra :)

søndag den 20. februar 2011

BONUS

Jeg ønsker mig disse bukser: http://www.fjallraven.dk/produkte/Bukser/Pak5-G-1000-Trousers

Rigtig meget faktisk :D

De her er også ret fede og der får jeg endda rabat: http://www.spejdersport.dk/patagonia-rock-guide-pant-herre.aspx

Hmm.. Og så sidder og syer lapper på mine ellers meget udslidte almindelige bukser fordi jeg bruger alle mine penge på grej i stedet for tøj.. Hovsa :P

PS. Jeg ved godt det er herremodeller begge to, men de fåes ikke i damemodeller og så er de forhåbentlig ikke lige så højtaljede som mine nuværende fjällräven :)

Dag 20 - Fantastisk vejr og gåtur

Jeg har været ude og gå en dejlig lang tur i dag bl.a. ned forbi søen! WOW jeg elsker det sted!! Det er en fantastisk følelse bare at sidde og kigge ud over søen i bidende kulde :) Den friske luft går lige til hjernen og giver et rigtig godt "kick". Så selvom løbeturene er lagt på hylden mens sneen er her, kan en god gå-tur godt give samme effekt! :D
Dog valgte jeg en "smut"-vej som i mit hoved var kortere, men det var ikke hurtigere. En tur ud over en mark fuld af sne er ret så hård! :P
Jeg glæder mig nu altså til at det bliver forår og man kan sove i shelter (uden at dø af kulde), lave mad på trangia og varme sig ved et lejrbål!
Jeg glæder mig også til en weekend i Viborg i næste weekend :D
KRAM Line

lørdag den 19. februar 2011

fredag den 18. februar 2011

Dag 18 - weekend - allerede/endelig!

Den her uge er både gået vildt stærkt og langsomt.. Lidt mærkeligt, men sådan er tiden bare indrettet hernede. Egentlig meget mærkeligt, men det er nu rart nok engang i mellem.
Men det er fredag og det betyder weekend! Men jeg keder mig allerede.. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal give mig til.. Men jeg finder nok på noget :)
GOD WEEKEND TIL FOLKET!

torsdag den 17. februar 2011

Dag 17 - maling og nye sokker

Still going strong with the painting... Og sikke træt i hovedet man bliver af det.. Jeg går helt sikkert tidligt i seng i aften!
Og så har jeg i dag modtaget et par nye hjemmestrikkede uld-sokker fra mormor i dag. Dem er jeg godt nok glad for!
Ellers ikke så meget nyt fra sydens sol (og sne!).

onsdag den 16. februar 2011

Dag 16 - med besøg

Jeg har haft den dejligste dag :D Signe har været på besøg og det var bare så hyggeligt! :D
Malere bliver vi nok aldrig, men jeg håber da at resultatet bliver fint alligevel :) Vi har malet lidt på en sovesal i dag, men vi blev slet ikke færdige.. Så der ligger lidt malerarbejde forude, men det er nu meget hyggeligt :)
Marina er i dag taget på ferie til Belgien og kommer tilbage igen på tirsdag. Så jeg er ene pige i "hønsegården". Det skal nu nok blive interessant (lidt ironisk er man vel altid ;) )
Jeg glæder mig til at jeg (forhåbentlig) skal sove længe på lørdag :) Det trænger jeg altså til :) uden vækkeur eller noget! Men nu må vi se om gæsterne fra Journalisthøjskolen mener det samme ;)

KRAM Line

tirsdag den 15. februar 2011

Dag 15 - fantastisk

Det er altså bare fantastisk at det nu er lyst til kl. 17.30! :D
OG at der er kommet en masse sne igen :) Det er altså bare lidt hyggeligt :)
Jeg er glad og jeg ved ikke hvorfor, men det er dejligt :D
En hurtig melding fra en ellers knap så travl tirsdag aften :)
KRAM

mandag den 14. februar 2011

Dag 14

Valentins dag - men det gider jeg ikke i år, da jeg ikke har nogen at fejre det med!

Marts - KOM NU!!! Ikke fordi jeg synes det er træls med vinter. Tror vidst jeg er en af de eneste der synes det er lidt hyggeligt med lidt sne. Blæsten er rar at komme ud og gå i :) Man bliver så dejlig klar i hovedet af den friske luft :) Men jeg er jo heller ikke generet af sne og vintervejr på samme måde som folk der skal ud i trafikken og færdes ;) Marts må egentlig bare gerne komme nu, så jeg kan komme ud på min Danmarks turne, der indebærer et besøg i Aalborg, et i Århus og så et smut til Sjælland :) Det skal nok blive godt! :D

Uoverskuelig uge(r) - Ja jeg skal arbejde i weekenden, så der bliver ikke tid til særlig meget sjov og afslapning, og 12 dage med arbejde i streg er altså lidt hårdt :) Heldigvis skal jeg et smut til Viborg i næste uge og det GLÆDER jeg mig til! :D

Men nu vil jeg gå i gang med lidt KODSS-regnskab :)
Hyg jer derude! Og smil til verden, så smiler den tilbage til dig :D

KRAM


søndag den 13. februar 2011

Dag 13

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive om weekenden, men det føler jeg ikke for alligevel.

Jeg har fået ryddet op i mit klædeskab og fundet ud af at jeg mangler følgende tøj:
  • Addidas shorts - sorte - jeg tror det er str. S
  • En sort cardigan - sidst set til enten julefrokosten med divisionen eller til kobberbrylluppet i december
  • Mine hjemmestrikkede mormor-uldsokker. De er orange, pink og røde og jeg savner dem MEGET!
Skriv endelig hvis du har noget af ovenstående (eller måske noget andet ;))

Kram Line

lørdag den 12. februar 2011

Dag 12

Jeg har forårsfornemmelser og er nyklippet :)

Jeg glæder mig til på onsdag for så kommer Signe på besøg :D

Jeg blev forresten færdig med de 176 poser af stof i går! Det var rart!

fredag den 11. februar 2011

Dag 11 - tidligt eller sent

Ja klokken er jo mange, men jeg kan ikke rigtig sove, så jeg tænkte at jeg lige kunne få "overstået" dagens blog-indlæg. Denne gang er det et forbud til mig selv som jeg håber jeg kan holde.

Nu har jeg flere gange set CPH Lufthavnen på Sputnik og hver gang får jeg tårer i øjnene. Enten fordi der er noget med soldater der tager afsted eller kommer hjem fra krig, og i dag var det så en pige der kom hjem fra en 5 mdr's rejse. Det er der lidt for mange følelser i for mig.

Så selvom jeg synes programmet er rigtig spændende, vil jeg nu holde en pause..

Æv for tudeprinsessen, som jeg ellers har benægtet var i mig. Hvad skete der da jeg kom i 3.g? Det var der det hele startede med at blive rørt over TV.. :P

Måske kommer der mere senere.

Godnat herfra.

torsdag den 10. februar 2011

Dag 10 - Sputnik er et hit!

Jeg har fået mig en ny ven :) Min ven hedder Sputnik og er TV2's nettv :) Efter jeg har set alt hvad der er værd at se på Viasat on Demand og Kanal 4's nettv er jeg vendt tilbage til Sputnik.
Jeg synes det er vildt rart at jeg kan se tv når jeg har lyst og jeg ikke behøver at gøre det sammen med andre :) Det er nu meget rart :)

Radio Viborg, min anden ven, har vidst reddet min dag i dag :) To gode sange kort tid efter hinanden og så sender Danmarks Største Eftermiddag i dag fra MIN bank :) Så kan det jo næsten ikke blive meget bedre :)

Jeg har gang i et vildt projekt (og nej.. det er IKKE at sy poser!), men det kan I høre meget mere om når jeg ved om det bliver til noget eller ej :D

Regnvejrskrammer fra mig til jer ! :D


onsdag den 9. februar 2011

Dag 9 - en glædelig nyhed

JA!
Vi (som i Signe, Mia, Ida og jeg) er i dag tilmeldt påskelejren! WOW jeg glæder mig!! :D
Hvis du gerne vil vide mere om påskelejren på Stevninghus så kan du læse mere her.
Det bliver uden tvivl en af de fedeste seniorture i meget lang tid :D

Så tag fat i din klan og få tilmeldt jer NU!! :D

tirsdag den 8. februar 2011

Dag 8 - en halv-god tirsdag

Jeg ønsker mig en hundehvalp! En lille gul labrador tæve :)
- I går sad jeg og så "Dyrenes helte" på Sputnik (TV2's nettv) og der var 3 små gule labber med. Nårrhh hvor var de altså bare søde! Så sådan én ønsker jeg mig altså. Det er brand- ærgeligt at jeg ikke må have hund hernede.

OG så tror jeg lige jeg har fundet ud af hvad mit GEÅ-projekt skal være :) Nu håber jeg bare chefen er med på den :) Det må jeg snakke med ham om i morgen.

Jeg har nu syet 134 poser, og de sidste 40 er klippet, så dem skal jeg "bare lige" sy.

Jeg var lige ude og gå en bette tur. Uhh hvor er det altså skønt at have naturen SÅ tæt på! Det kommer jeg helt sikkert til at savne når jeg flytter til en storby. Men jeg glæder mig til at det bliver forår, så skal det nydes fuldt ud. Jeg håber også at der er nogen det vil komme herned og nyde det sammen med mig :)

Jeg er vildt træt i dag, men ingen morfar i dag! Jeg kunne slet ikke sove i aftes så det resulterede i en nattesøvn på kun 5½ time og det er ikke nok til mig. Så dagens udfordring bliver at holde mig vågen og få lavet lidt fysik også - og så tidligt i seng.

Ja alt i alt en halv-god tirsdag herfra.




mandag den 7. februar 2011

Dag 7 - en drøm

I dag var en doven dag på arbejdet, og der skete ikke det vilde andet end at jeg har syet lidt igen (surprice!). Jeg fik lige talt alle de poser der er helt færdige og der er nu 115 styk! Det er mange! Og jeg mangler stadig omkring 60.. Men Radio Viborg er min ven, så det skal nok gå!
Efter arbejde sad jeg lige lidt med computeren og jeg kunne næsten ikke holde mig vågen. Jeg besluttede mig derfor liiiige at kravle under dynen i en times tid. Som altid når jeg sover til middag blev det lidt mere end en time, men det var nu meget rart alligevel. Jeg drømte dog noget meget mærkeligt og det er egentlig det jeg vil fortælle om i dagens blogindlæg:
Jeg var i zoologisk have med min mor, søster og nogle andre mennesker som jeg kendte. Vi skulle se noget konkurrence mellem elefanterne, løverne og strudserne. Først var vi inde ved elefanterne og der var en sød lille babyelefant der var meget kontakt-søgende, men jeg havde ikke lige tid for vi skulle jo ud og se konkurrencen (jeg kan ikke huske hvad den gik ud på). Vi skulle åbenbart bage nogle boller og stå i et hus midt inde i løveindhegningen, og det var fint, for de var tamme som klappelapperne (hundene) derhjemme. Strudserne vandt, løverne kom på anden-pladsen og elefanterne kom på tredjepladsen og præmieoverrækkelsen foregik på kæmpe podier lavet af halmballer. Jeg løber så ud af det lille hus vi har midt i løveindhegningen for at klappe af strudsene for det var meget flot de havde vundet (de er jo ikke særlig kloge), men pludselig kommer den kæmpe hanløve løbende hen mod mig, og de ligner han vil æde mig lige på stedet. Mor får råbt inde fra huset at jeg bare skal stå helt stille. Det gør jeg og han når at dreje af inden han kommer hen til mig. Han lunter derefter tilbage til de andre løver og jeg går meget chokeret ind i huset. Mor kan ikke forstå hvorfor jeg er så chokeret, men der var jo lige en han-løve der var ved at æde mig foran et kæmpe publikum. Jeg er lidt i chok over mors reaktion, men jeg vågner og står op og går i gang med at lave pølsehorn. Håber det var til at forstå.. :)
Min krop har det forresten bedre i dag, bare rolig alle sammen! :P

Kram Line

søndag den 6. februar 2011

Dag 6 - regnvejrs søndag

Lige nu slår regnen ind mod mit vindue. Der er lidt koldt på værelset. Mine tæer er kolde, men det er jo ikke noget nyt. Weekenden lakker mod enden og jeg kunne nu egentlig godt bruge en fridag mere, men kan man ikke altid det? Influenzaen raser ude i landet. Jeg ved ikke om min krop prøver at have sympati med alle de ramte. Den kan i hvert fald ikke finde ud af om den vil være syg eller ej, hvilket resulterer i at jeg ikke er på toppen og ikke har været det længe. Vitaminer er der mange der siger - jeg skal nok prøve at huske det.

Jeg vil bare lige sige at det er altså mega hyggeligt at få breve hernede, både store og små.

Lidt tanker herfra...


Kram Line som at der savner hendes klan og andre spejdervenner ualmindelig meget for tiden..

Dag 5 - lørdag

Dette indlæg er "lovligt" :P
Jeg serverede i går til en 60 års fødselsdag, og det var nu meget hyggeligt. Men det var også lidt hårdt og jeg kan godt mærke jeg ikke er rutineret i den branche endnu... Men det kommer vel med tiden :)
Påskelejr på Stevninghus er forresten blevet oprettet inde på facebook og jeg synes da bare lige at alle seniorer skal melde sig til. Det bliver helt sikkert en hyggelig lejr! :)

Dag 4 - fredag

Så meget for min egne regler.. Men hey, regler er til for at blive brudt, og jeg har haft et par ting at se til, så det der med at sidde ved computeren har ikke lige været det jeg har gjort i..
Men en super hyggelig weekend!

torsdag den 3. februar 2011

Dag 3

Der er ikke det vilde at berette fra det sønderjydske i dag..
Har prøvet at finde en sang som jeg kunne dele med jer, men jeg har ikke rigtig kunne finde en der passer til mit humør i dag.
I morgen er det fredag, og så skal jeg holde weekend..
Hyg jer derude!


onsdag den 2. februar 2011

Dag 2 i udfordringen

I dag d. 2. februar har jeg været præcis 6 mdr. på Stevninghus.
6 mdr. med udfordringer, oplevelser, savn, hygge, kedsomhed, frustrationer, glæde, varme, kulde, lys, mørke, tårer og smil.
Ja... alt hvad der skal til før min bliver stærk indeni..
Gode dage ser jeg som en oplevelse - knap så gode dage ser jeg som en udfordring.

Har i dag været ude og løbe en tur i rigtig dårligt vejr og ikke så god tid, men jeg kom afsted og det er jo det vigtigste. Nu skal jeg bare ind i en rutine med at komme ud og løbe :) Det er jo så dejligt bagefter :)

Har eksperimenteret lidt i køkkenet i dag og lavet noget kylling med spinatfyld og kogt i noget boullion/æblejuice. Det smagte ret sjovt, men jeg tror noget salat ved siden af kan gøre underværker :P Det må jeg prøve til resterne i morgen.

Jeg har gang i et ret stort projekt på arbejdet. Jeg skal lave 140 poser til køkkengrej til patruljekasserne. Jeg har i forvejen lavet 46, så der i alt bliver omkring 185 stk. Det er mange! Jeg har i dag regnet ud at jeg kan lave omkring 5 i timen, efter de er klippet ud. Så der er lang vej til 140 :P og jeg ved godt hvad jeg skal lave den næste uges tid..

Det var alt for i dag på en kedelig og grå februar onsdag.. :)

Hov forresten TILLYKKE til Signe og Rasmus Toft der i går blev valgt som de nye klanledere i Klan De Knirkende Sko. Det bliver spændende :)


tirsdag den 1. februar 2011

Blog-udfordringen i februar

Jeg har givet mig selv en udfordring: Jeg skal skrive et blog-indlæg hver dag i februar måned. Jeg må højst springe én dag over, og skal så efterfølgende dag lave to indlæg :) Jeg har ikke tænkt over nogen speciel længde, eller noget bestemt indhold, bare alt mellem himmel og jord der kommer til mit hoved :)

Så her kommer det første indlæg:

Dagens optursliste:
1. Radio Viborg på netradio endelig fundet :D Go home Radio Mojn!
2. Mit værelse er næsten pænt og det er rart!
3. Havde en skøn weekend i Århus :)
4. Ingen planer for i aften!
5. Købte i går 5 kg kød, så nu skal jeg nok klare mig i februar (og marts...)

Dagens nedtursliste:
1. Brat opvågning i morges, da jeg stod og lagde vasketøj sammen ovre i Alhuset og pludselig ser at der ligger en død mus i musefælden.. AD!!
2. Sik-sak-saksen har slidt hul på to af mine fingre i dag :( Øv når jeg har 9 meter stof der stadig mangler at blive klippet i firkanter.
3. Fysik der ikke laver sig selv... -.-

KRAM Line <3

fredag den 28. januar 2011

Nu er januar snart slut...

... og sikke en måned!
Jeg startede det nye år i godt selskab med klanen hos Jesper i Brunshåb til et brag af en fest. Det var rigtig hyggeligt og rigtig rart at mærke det skønne fællesskab :)
Da jeg kom tilbage til Sønderjylland pillede jeg julepynten ned, så det var overstået. Den første uge var hård at komme igennem, men det gik.
Weekenden i uge 1 var rigtig træls. Jeg var presset med KODSS (Kampen Om De Sorte Støvler) og havde det ikke så godt. Men med masser af søvn og nogle kreative projekter gik det okay.
Uge 2 var KODSS-præget. Min hjerne var vidst mere på løbet og forberedelser dertil, end den var på mit arbejde. Torsdag eftermiddag blev jeg hentet af Anders og Rasmus, og vi tog noget materiel med nord på. Det var noget af et roadtrip, men jeg endte i Struer og fredag morgen startede det for alvor.
Selve løbet gik KANON godt!! Jeg er virkelig stolt af at have været med i teamet til sådan et løb! Den eneste ting vi havde problemer med var vejret og det kunne vi ikke rigtig gøre noget ved. Det var virkelig en fed oplevelse og jeg har fået en masse erfaringer jeg helt sikkert kan bruge senere :)
Ugen efter KODSS gik med at arbejde og sove sådan cirka. Weekenden gik også med at arbejde og sove. Meget spændende uge... ;)
Denne uge er gået rigtig godt :) Har lavet et par geocaches og har hygget mig rigtig meget med det. At gå lange ture i frostklart vejr er rigtig fedt synes jeg og jeg benyttede da også chancen til at tage nogle billeder. Dem fra i går kan du ser HER og dem fra i dag kan du se HER.
I denne weekend skal jeg et smut til Århus og først mødes med Katrine aka. Charmebøffen, derfter til indflytterfest hos Rolle. Jeg skal også se håndbold et sted i Århus, men hvor er endnu ikke sikkert :)
Håndbold er i øvrigt noget jeg følger tæt (hvad skal jeg ellers give mig til)
I februar sker der ikke det vilde. Jeg skal servere til Birgits mands 60 års fødselsdag og så skal jeg nok til noget evaluering af KODSS. Jeg skal arbejde en weekend, hvor det vidst nok er nogle banditter der kommer, så det skal nu nok blive spændende. Vinterferie har jeg ikke noget af, men til gengæld tager jeg mig et par fridage først i marts til at besøge diverse uddannelses-steder. Det glæder jeg mig til. Men hvis nu der er nogen der tænker: "En tur til Sønderjylland, tja.. hvorfor ikke?" så skriv endelig til mig. Jeg vil rigtig gerne have besøg af folk hernede :)
Desuden vil jeg gerne lige gøre noget reklame for Påske-senior-lejr her på Stevninghus. Mere info findes HER. Det er både for grønne og blå, og det kunne være smadder hyggeligt hvis der kommer mange som jeg kender :)
Nu vil jeg slutte og se Danmark (forhåbentlig) vinde over Spanien i VM-semifinalen!
Hyg jer derude og pas på jer selv!
KRAM Line