Det hele startede i foråret 2010, hvor en god spejderveninde fortalte mig om verdensjamboreen. Hun var selv af sted i England i 2007 og kunne meget levende fortælle om hvor stor en oplevelse det havde været. Jeg synes det lød rigtig stort og fedt og selvfølgelig skulle jeg være med til denne ultimative spejderoplevelse.
I efteråret 2010 blev jeg kontaktet af Jamboree Udvalget (herefter JU), som spurgte mig om jeg kunne tænke mig at være tropsleder for en trop med 36 spejder, sammen med 3 andre ledere. Troppen var sammensat af spejdere fra Midtjylland, fra både Det Danske Spejderkorps (DDS) og KFUM-spejderne.
I november 2010 holdt vi vores første forweekend, hvor troppen var samlet for første gang. Dette var også første gang vi mødtes i ledergruppen. Weekenden forløb over alt forventning. Spejderne var rigtig søde og var gode til at snakke sammen, også selvom de havde forskellige farver uniform. Spejderne blev delt op i 4 patruljer med 9 spejdere i hver, og hver patrulje fik tilknyttet en leder. Det var besluttet at temaet for tropsnavnene for det danske kontingent var julekalendere, og vores trop valgte julekalenderen ”Krummernes Jul”.
I maj 2011 løb anden forweekend af stablen. Denne gang kendte alle spejderne hinanden meget bedre, da de havde haft en patruljeweekend som de selv skulle arrangere. Denne forweekend havde vi lidt flere praktiske opgaver. Vi skulle forberede vores indgangsportal, et tropslogo til tryk på t-shirts og trøjer og julepynt til vores juletræ, der skulle pynte på lejren. Der var selvfølgelig også masser af tid til hygge og socialt samvær. Denne forweekend var sidste gang vi mødtes med spejderne inden selve verdensjamboreen, så det var med masser af spænding og glæde vi sagde ”Vi ses på vej til Sverige”.
Da dagen endelig oprandt hvor vi skulle af sted, var der kriller i maven, både hos spejderne og hos mig, og selvom bussen kørte fra midtjylland rigtig tidligt om morgenen, var der ikke mange der fik sig en lur på vej til København, hvor vi skulle mødes med resten af de danske tropsspejdere. Trods et par kommunikationsproblemer, kom vi på en bus mod Sverige.
I Sverige blev vi modtaget af en af vores to bonusledere (En bonusleder er en dansk IST’er (IST =International Service Team, dvs. hjælpere som var over 18 år), som var tilknyttet troppen som aflastningsleder/hyggetante). Hun kunne fortælle os hvor vi skulle bo, og opbygningen af lejren gik straks i gang. Spejderne satte telte op og begyndte at bygge indgangsportal og køkkenbord. Vi ledere fik styr på hvor de forskellige ting var, fik hentet ID-kort osv. til spejderne og fik styr på reglerne på lejren. Vi kunne konstatere at reglerne var en del anderledes end i Danmark, men vi fandt en løsning som både vi og verdensjamboreen var tilfredse med.
Under lejren var der forskellige aktiviteter som spejderne deltog i. Vi ledere skiftedes til at tage med dem, men jeg var så heldig at være af sted størstedelen af gangene. Aktiviteterne hang meget godt sammen med hoved-temaet på lejren ”Simply Scouting”. Simply Scouting er svaret på følgende spørgsmål: Hvordan vil jamboree-oplevelsen være? Hvordan får jeg spejder-venner fra hele verden? Hvordan kan vi lære om global udvikling? Hele lejren tog udgangspunkt i følgende nøgleord: natur, møder og solidaritet. Simply Scouting betød at vi vha. spejder kan begå os i hele verden og får en forståelse af andre mennsker, kulturer og hvordan vi kan påvirke den globale udvikling som spejder. Det er store ting, men aktiviteterne havde forskellige fokuspunkter, som alle gav stof til eftertanke på hver deres måde.
Vi var også på en en-dags-hike, hvor hver leder gik med sin patrulje. Vi mødte op om morgenen ved busholdepladsen og valgte en tilfældig plads. Herefter ventede vi på bussen i ca. 3 kvarter og kom så med en bus, der kørte os til start-stedet, hvor vi blev læsset af og vi fik udleveret et kort. Meningen var vidst at vi skulle gå med en patrulje fra et andet land, men den patrulje vi skulle have gået med, gik fra os. Men vi havde det også rigtig sjovt og hyggeligt sammen i vores egen lille patrulje. Vi skulle gå 13 km gennem skoven, og det var en virkelig smuk tur. Det var lidt hårdt til tider, men heldigvis gik vi inde i skoven det meste af tiden, og det betød at vi gik i skygge på en ellers ret varm dag. Vi holdt mange pauser, og snakken gik bare derudaf. Humøret var i top og alle gennemførte. Til sidst gik vi lidt forkert, men vi fandt slut-stedet og blev samlet op af en bus, som kørte os tilbage til lejren. Meget trætte vendte vi hjem og efter en is, fik de fleste sig vidst en velfortjent lur. Alt i alt en rigtig hyggelig dag udenfor lejren.
På lejren skulle vi selv lave mad. Vi havde fået udleveret en masse grej fra selve lejren, heriblandt også gasblus. Men vi danske spejdere er jo vant til at lave mad over bål, så en af de første ting der blev etableret i vores lejr var en bålplads. Vi havde hjemmefra pakket nogle bål-gryder, da vi godt vidste at det grej vi fik udleveret ikke kunne holde til et bål. Dog brugte vi gasblussene til at supplere vores madlavning over bål, fordi 3 almindelige bålgryder ikke er nok til 40 mennesker. Menuen bestemte vi selv. På lejren var der et supermarked og hver dag havde vi et antal point vi kunne købe mad for. Spejderne skiftedes til at lave mad i deres patruljer til resten af troppen. Hvert måltid blev således fordelt på patruljerne, så de ikke skulle stå og lave mad en hel dag. Og vi fik rigtig meget lækkert mad, bl.a. couscous med kylling og karrysovs, pastasalat, burger og selvfølgelig også pasta med kødsovs. Til frokost var der brød med pålæg, og vi fandt ud af at svenskerne ikke har rigtig rugbrød. Det brød vi fik, var sådan noget meget sødt sirupsbrød, som godt kunne smage lidt af ølkage, hvis man kun puttede smør på. Morgenmaden bestod af cornflakes og brød med pålæg.
Når spejderne havde fritid, havde lederne det også. Min fritid gik med at opleve lejren, gå i jamboree-shoppen (en kæmpe butik med en hel masse souvenirs), hygge med spejderne ,der var i vores lejr, besøge de andre danskere og hygge med dem jeg kendte rundt omkring på lejren.
Vi ledere brugte dog også en del tid på at gå til lægen med spejdere, som var kommet til skade eller var syge. Der var en del, der var uheldige under lege og andet sjov, men heldigvis var det ingen, der kom alvorligt til skade. Lægeordningen fungerede godt, så vi fik alle spejderne hele med hjem igen.
Under lejren var der 3 store shows, hvor alle 40.000 spejdere var samlet ved den store scene. Det første show var åbningsceremonien, hvor vi blev budt velkommen til lejren af de forskellige ”overhoveder” bl.a. fra WOSM (verdens spejderorganisationen), lejrlederen fra verdensjamboreen (Bear Grylls, som også er kendt fra ”Ultimativ overlevelse” på Discovery) i England og lejrlederne fra denne verdensjamboree. Alle landene blev også præsenteret samtidig med at alle flag blev båret op på scenen. Det tog et godt stykke tid, da vi var spejdere fra 146 forskellige lande. Det var først her vi rigtig fik et indtryk af hvor mange spejdere vi var på lejren og hvor stort det egentlig var. Jeg tror alle fik gåsehud, da vi sagde spejderløftet alle 40.000 spejdere sammen. Det var en stor oplevelse.
Ca. halvvejs på lejren var der et midt-vejs-show, hvor alle de folk der havde lavet camp-in-camp kom på besøg. Camp-in-camp var en to-dages aktivitet udenfor lejren, hvor spejdere kunne komme ud og opleve den skandinaviske måde at være spejder på. Det var dog ikke alle der kom på denne aktivitet, vi kom på hike i stedet for, da vi jo kender den skandinaviske måde at være spejder på. Til dette show var vi omkring 50.000 spejdere samlet. Det var godt nok vildt. Dette show var afslutningen på cultural-festival-dag. Cultural-festival-day var en dag hvor alle spejdere skulle vise noget fra deres kultur. Idéen var at man i hver trop havde en lille bod ved sin lejrplads, hvor andre spejdere kunne komme hen og prøve noget, eller smage noget og snakke med en hel masse andre spejdere. I de danske troppe var der lavet nogle kasser med en masse forskellige ting i: fx lego-samarbejdsøvelser, ansigtsmaling i rød og hvid, lakridser, badges med forskellige danske udtryk på som man kunne lære at sige, forskellige lege, flette julehjerter og sikkert flere ting jeg ikke kan huske. Spejderne hyggede sig gevaldigt, både med at sidde i vores egen bod og ved gå rundt og opleve alle de andre kulturer på lejren. Stemningen sitrede på hele lejren og der var rigtig mange mennesker over det hele.
Til afslutningen var scene bygget om, så den var kvadratisk med en scene på hver side. Der var også en storskærm på hver side, så man kunne følge med i hvad der skete hele tiden. Det var et kæmpe show, hvor der bl.a. var besøg af Europe (dem der har lavet sangen ”Final Countdown”), den svenske konge, Kate Ryan (kendt belgisk sangerinde) og lejrcheferne for verdensjamboreen i Japan år 2015. Regnen øsede ned under det meste af showet, men på trods af det hyggede vi os, dansede og holdt humøret højt. Det var et antiklimaks for os alle, fordi vi alle sammen godt var klar over hvor stort det var og kort tid efter var det hele slut. Afslutningsshowet sluttede af med det flotteste fyrværkerishow, der føltes som om det bare blev ved og ved og ved. Det var vildere end nytårsaften og alle var dybt imponeret. Det gav lige pludselig mening med scenen i midten, da vi alle sammen stod tæt i ”midten” og fyrværkeriet blev skudt af rundt om os alle sammen i en cirkel. Der findes klip af fyrværkerishowet på Youtube, men det kan slet ikke sammenlignes med at være der selv. Da showet var slut gik vi gennemblødte tilbage til vores lejr med en fantastisk god følelse i maven. Natten bød på en kæmpe tordenskylle og ikke ret meget søvn, så da vi endelig kom til Danmark og satte os i bussen mod Midtjylland, glædede de fleste sig vidst til at komme hjem efter en fantastisk spejderoplevelse med en masse nye venner i bagagen.
Billeder kommer en anden dag :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar