tirsdag den 14. august 2012

KREA: Ophæng til toilettet og bogmærker

Jeg har længe været træt af at jeg ikke rigtig har haft et sted at gøre indholdet i min toilettaske, når den ikke har været på tur. Det har jeg i dag gjort noget ved :-) Jeg har selv designet et ophæng med lommer i forskellige størrelser. For at ophænget ikke er "slattent" har jeg afstivet det med et par gamle dækkeservietter. Bøjlen har også lige fået en omgang med en gang hvid maling og en gang lak. Den så ret kedelig ud inden ;) Nu mangler jeg bare en slagboremaskine, så jeg kan få hængt herligheden op ude på badeværelset.
4 lommer øverst, 3 lommer i midten og 2 lommer nederst.
I toppen er der 3 sæt bindebånd.

På den kedelige bøjle


Bøjlen efter makeover.

Lidt flabet har man vel lov at være ;-)

Hele herligheden, klar til ophængning.

I min kreative "vildskab" gik jeg i gang med et nyt projekt. Der var nogle rester af dækkeservietterne, som bare skulle smides ud. Men så fik jeg den smarte ide lige at lave nogle personlige bogmærker. Jeg klippede dækkeservietten ud i passende størrelser og herefter grundet med hvid maling. På computeren fandt jeg et par billeder, som jeg beskar og printede ud. De blev klippet til og lakeret fast på dækkeservietten. Herefter er der blevet lakeret flere gange. Der er billeder på begge sider af bogmærket. To af bogmærkerne er til søde Signe, som også skal i gang med at studere lige om lidt :-)





1 kommentar:

  1. Hold da op, hvor er det flot..... Og så så Kreativ :-)

    SvarSlet